Af Thomas Brunstrøm - 12/05-16 03:42

FILMANMELDELSE: ‘Bad Neighbours 2’FILMANMELDELSE: ‘Bad Neighbours 2’

Så kan der virkelig ikke koges mere suppe på den idé.

Bildstrecke im Grossformat »

"'Bad Neighbours' mand. Wow! Bare der snart kommer en toer!"... sagde meget få mennesker i verden, da Nicholas Stollers hæderlige-men-så-heller-ikke-mere komedie fik premiere i 2014.

Ikke desto mindre er en toer lige, hvad vi har fået. Den har den meget lidt sprælske titel 'Bad Neighbours 2', og det er egentlig meget sigende for kreativiteten i foretagendet.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Vild action i 'Junglebogen'

'Bad Neighbours' dramatiske motor var nabokrigen mellem de midaldrende nybagte forældre og den larmende studenterforening, der flyttede ind ved siden af. Den krig vandt ægteparret Mac og Kelly (Seth Rogen og Rose Byrne), og nu har de sandelig fået solgt huset og er parat til at flytte til forstæderne.

Men køberne har 30 dage til at fortryde købet, og sandelig om der ikke flytter en ny studenterforening ind i huset ved siden aaf. Denne gang kun bestående af piger og anført af den initiativrige Shelby (Chloë Grace Moretz).

Og så starter det hele forfra.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: ‘Sorgenfri’ er 'Walking Dead' i provinsen

I filmens første scene opdager, at Mac og Kelly, at sidstnævnte er gravid, da hun brækker sig ned i ansigtet på Mac, mens de dyrker sex. Hvis man synes, det lyder hylende grinagtigt, er man totalt i målgruppen for filmen. For alle andre er det et forvarsel om, hvad der venter.

Der er menstruationsblod, lus, masser af tjald, Seth Rogen i bar mave og virkelig, virkelig mange dildojokes, og det er i små isolerede øjeblikke ret sjovt, men generelt virker ‘Bad Neighbours 2’ som dovent genbrug af både historie og jokes fra den første film.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: ‘Øjnenes hemmelighed’ er et vellykket remake

Man forsøger at flette lidt feminisme ind i plottet, og det er absolut sympatisk, men det drukner hurtigt i flade jokes (typisk om dildoer).

Seth Rogen er svær ikke at holde af som den bøvede Mac, mens Zac Efron endnu engang beviser, at han ganske vist har en nydelig sixpack, men til gengæld ikke et eneste funny bone i kroppen.

Chloë Grace Moretz virker også underligt ligegyldig som det, der ellers skulle være filmens friske pust. Men hun har sandelig heller ikke meget at arbejde med (det skulle da lige være dildo-jokes).

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Alt andet end super

Hvis dette er resultatet af hele fem manuskriptforfatteres bedste idéer, må man virkelig håbe, at der ikke kommer en treer.

Instruktør: Nicholas Stoller. Med: Seth Rogen, Zac Efron
2/6 stjerner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress