Af Thomas Brunstrøm - 25/02-16 09:17

FILMANMELDELSE: I guder, hvor er den ringeFILMANMELDELSE: I guder, hvor er den ringe

'Gods of Egypt' får ikke gode ord med på vejen.

storybild

(Billede: PR)

Instruktør: Alex Proyas.
Med: Nikolaj Coster-Waldau, Gerard Butler
1/6 stjerne


Meget kan man sige om ‘Gods of Egypt’.

Intet af det er godt.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: ‘Deadpool’ er det glade vanvid

Historien – og vi er ude i en bred fortolkning af det ord – foregår i det gamle Egypten, hvor guderne hersker, men bor sammen med menneskene.

Guderne er i øvrigt en halv gang større end mennesker, bløder guld, når de bliver ramt af sværd og kan på bedste ‘Transformers’-vis forvandle sig til en art robotvæsener, når de bliver sure.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Derek Zoolander er gået af mode

Da en ond gud (Butler) overtager det hele, er det op til en god gud, som ikke har nogen øjne (Coster-Waldau) at redde verden.

Det er mageløst dumt. Historien er blottet for enhver form for logik og fornuft, replikkerne er tumpede og det hele er opbygget så meget i CGI, at det føles som at se et to timer langt computerspil, man ikke kan styre. I det hele taget føles hele affæren som en B-film i en grad, så det næsten er morsomt. Men desværre kun næsten.

Danske Nikolaj Coster-Waldau er ikke den, der kommer værst fra filmen (den ære må tilkomme instruktøren), men ‘Gods of Egypt’ klæder sandelig ikke hans CV.


LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Utrolig film med utrolig historie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress