Af - 12/10-15 14:58; Opdateret: 12/10-15 16:06

Line fra 'Gift ved første blik': - Jeg synes ikke, 27 er specielt ungtLine fra 'Gift ved første blik': - Jeg synes ikke, 27 er specielt ungt

'Gift ved første blik' forsøger at give kærligheden en chance i en Tinder-tid.

I tredje sæson af 'Gift ved første blik' er deltagerne mellem 27 og 34 år. Nogle vil måske mene, at der stadig er god tid til at finde kærligheden ved egen hjælp. Men Sofia Fromberg, redaktør på DR, har et bud på, hvorfor flere hundrede yngre personer meldte sig til programmet, hvor en række eksperter arrangerer fire ægteskaber mellem fremmede.

- Jeg kan høre på dem, at de har forsøgt stort set alt. Det er hårdt på nutidens datingmarked på Tinder og med alle de muligheder, der er for at blive valgt fra og selv at vælge fra, siger hun.

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik - her er deltagerne

Psykolog Karin Jaspers mener, at mange personer har urealistiske forventninger til parforholdet.

- De har en forventning om, at de skal være lykkelige hele tiden. At hvis partneren er den rigtige, behøver man ikke arbejde så meget for, at forholdet fungerer. Mange bliver ved med at leve som singler og glemmer at bruge tid på hinanden, både i forhold til at lave rare ting sammen og i forhold til at håndtere de konflikter, der opstår undervejs. Andre har svært ved at udtrykke tillid til hinanden, og det kan gøre det svært at håndtere de problemer, der opstår hen ad vejen, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik: Så er sidste par gået fra hinanden

Deltager i programmet, Ulrik Pihl, mener dog hverken, han har svært ved at knytte sig til andre eller stiller urealistiske krav. Han kommer med endnu et bud på en årsag.

- Jeg ser mig selv som ganske normal – men har åbenbart svært ved at finde én, der matcher mig, og så ser jeg intet forkert i at søge hjælp. Måske har jeg bare kigget efter det forkerte, siger den nu 35-årige deltager.

Premiereprogrammet af 'Gift ved første blik' sæson 3 sendes tirsdag kl. 20.00 på DR 1.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Åh, den kærlighed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress