Af - 12/10-16 15:32; Opdateret: 12/10-16 15:43

TV: Her bliver sangerinden Coco O. gift ved fiktivt bryllup i KenyaTV: Her bliver sangerinden Coco O. gift ved fiktivt bryllup i Kenya

Quadron-sangerinden Coco O. har sammen med Minds of 99-forsanger Niels Brandt mødt et stammefolk fra Kenya. For at opleve deres bryllupsritualer siger Coco O. ja til fiktivt at gifte sig med en af stammens mænd.

Se klippet her fra programmet 'DR 3 siger farvel', hvor sangerinde Coco O. bliver 'gift' med en af mændene fra stammen, der synes, at hun er er ret interessant. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Sidste onsdag rullede det nye DR3-program 'DR3 siger farvel' over skærmen, hvor et hold kendte danskere rejser ud til forskellige steder i verden, der er truede af klimaforandringer og klodens stigende forbrug.

I onsdagens afsnit af 'DR3 siger farvel' er det sangerinde Coco O. fra duoen Quadron og forsanger fra bandet Minds of 99, Niels Brandt, der er taget til det nordlige Kenya.

Her besøger de Turkana-folket - et stammefolk, der lever som nomader, hvilket er en livsform, der langsomt forsvinder over hele jorden i takt med, at verden bliver mere og mere moderne.

Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de, hvad kommende generationer aldrig kommer til og siger - på vegne af os alle - farvel til stammefolket.

Sangerinde Coco O. med stammefolket. Foto: DR Kultur

Forførelse med kvæg og kærlighed
Omdrejningspunktet for stammefolkets liv er kvæg og ægteskab. Derfor har Coco O., Niels Brandt og Rane Willerslev sat et fiktivt bryllup op, hvor Coco O. skal giftes med en af stammens mænd, så de kan opleve, hvordan et rigtig stammebryllup foregår.

Og manden, som Coco O. i det fiktive bryllup skal giftes med, er bestemt glad for, at hun er hans kommende 'brud'. Han har nemlig fra deres første møde haft et rigtig godt øje til hende.

- Ham jeg blev 'gift' med havde set sig lun på mig fra start af. Stammefolket vidste godt, at det ikke var et rigtigt bryllup, og der var jo kamera på, men man blev alligevel lidt i tvivl, om de forstod det hele, for kommunikationen foregik med tolk, og nogen gange så tror jeg, at der gik lidt gik tabt i oversættelsen, forklarer Coco O. til metroxpress.

Coco O., Niels Brandt og Rane Willerslev. Foto: DR Kultur

Malkning med Nokia-telefoner
Det var ikke kun det fiktive stammebryllup, som gjorde indtryk på sangerinden. Mange af stammens folk havde nemlig ofte en helt bestemt elektronisk genstand på sig - også når der skulle malkes køer.

- Det var lidt pudsigt, at lederne af stammen havde Nokia-telefoner, fortæller Coco O. og fortsætter:

- Og det var virkelig specielt at opleve, at deres telefon pludselig ringede, mens de sad og malkede en ko.

Du kan se andet afsnit af 'DR3 siger farvel' onsdag den 12. oktober klokken 21:00 på DR3.

LÆS OGSÅ: TV: Skuespiller og rapper siger farvel til landet, der snart drukner

Coco O. holder en af stammens helt unge medlemmer. Foto: DR Kultur

Coco O. taler med en af stammens kvinder om, hvordan det er at blive gift. En mand må nemlig gerne have flere koner. Foto: DR Kultur

Minds of 99-forsanger Niels Brandt snakker med Turkana-folket. Foto: DR Kultur

LÆS OGSÅ: Tidlig julegave: Stor nyhed for danske 'Skam'-fans

LÆS OGSÅ: L.O.C. om sit nye liv som far: Sådan trøster jeg Constantin

LÆS OGSÅ: Nyt dating-program: Hjælp Kenneth med at finde Maria

LÆS OGSÅ: Efterlyst i årevis: Nu er Mogens Amdi Petersen fundet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress