Af - 27/11-15 18:46

Claudia Rex: Jeg tror, at denne skuespillerinde vinder 'Vild med dans'Claudia Rex: Jeg tror, at denne skuespillerinde vinder 'Vild med dans'

Danseren Claudia Rex - der har været med i ‘Vild med dans’ fra 2009-2014 - opsummerer her årets udgave af dansedysten.

Bildstrecke im Grossformat »

Claudia Rex har selv stået på gulvet i ‘Vild med dans’ seks år i streg som professionel danser med partnere som Mads Laudrup, Basim og Joakim Ingversen.

Sidstnævnte vandt hun konkurrencen med i 2012. Hun er ikke med i konkurrencen mere, fordi hendes krop ikke længere tillader det - og regner heller ikke med at vende tilbage i fremtiden, fortæller hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Se hvem der bedst forberedt til 'Vild med dans'-finalen

Men Claudia Rex følger stadig trofast med. Derfor bad vi hende komme med de bedste øjeblikke fra årets dansekonkurrence.

VMD15

- Jeg har lagt mærke til, at der har været meget danseglæde i år. Ena og James har virkelig skilt sig ud fra mængden. De har været sindssygt dygtige fra starten. James Sampson bragede igennem med en god cha-cha-cha og har rigtig meget rytme. Ena Spottag er nok den, som sætter sine ben flottest af alle.

Vildeste udvikling

- Der må jeg sige Ena igen. Hun er virkelig blevet dygtig. Både dansemæssigt og som person har der været en udvikling. Hun startede som en rigtig drenge-pige - og i fredagens program havde hun røde negle på og følte sig mere tilpas i det feminine univers.

God danser vs. personlighed

- Det vigtigste er, at man bliver populær blandt befolkningen. Selvfølgelig skal man kunne bevæge sig nogenlunde rigtigt, men den som vinder ‘Vild med dans’ er næsten altid den, der er mest likeable og mest populær blandt folk. De små indslag, der er lige inden dansen - og det man siger omme bagved til Claus, det er næsten altafgørende.

For tidligt hjem

- Jeg synes, at James røg ud for tidligt. Jeg havde set ham i finalen. Han er en dygtig danser, og han er meget likeable. Han havde et handicap, fordi han har haft brækket sine ankler fire gange, så han har bare ikke mulighed for at komme op på tæer. Det var unfair, at dommerne ikke tog hensyn til det, når de ser imellem fingrene med alle mulige andre ting.

LÆS OGSÅ: 'Vild med bryster': Seerne tænker kun på to ting i aften

Årets bedste dans

- Den fedeste dans er den, som Morten og Stephania lavede i fredags. En twist. Jeg synes, at Morten havde en masse lækre koreografiske elementer med i den. Den var spændende at se på, og det var godt materiale.

Hvem vinder?

- Jeg tror faktisk, at Ena vinder i aften, men de kommer til at ligge meget lige. Jeg synes, at feltet er lige så stærkt som sidste år, netop fordi de begge er to dygtige og stærke kvindelige profiler. Det er to vidt forskellige målgrupper de rammer. Men grunden til, at jeg satser på Ena, er fordi mange er blevet overrasket over hendes fantastiske personlighed, mens hun samtidig er blevet så dygtig.

LÆS OGSÅ: TV: Hvor godt kender Stephania egentlig Justin Bieber?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress