Af - 30/07-16 17:00; Opdateret: 30/07-16 17:44

Glæd jer: Ny Harry Potter-bog er på gaden i morgenGlæd jer: Ny Harry Potter-bog er på gaden i morgen

I morgen udkommer der en ny bog om Harry Potter, som foregår 19 år efter den oprindelige serie slutter.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er gået ni år, siden den syvende og sidste bog i sagaen om Harry Potter blev udgivet, og mange fans verden over har siden sukket efter mere fra J.K. Rowlings fortryllende univers.

LÆS OGSÅ: Daniel Radcliffe er åben for et ‘Harry Potter’-comeback

Men nu er ventetiden ovre. I morgen, søndag den 31. juli, udkommer der således en ny bog. Og det er ikke en helt tilfældig dato, for som inkarnerede fans vil vide, er det nemlig karakteren Harry Potters OG hans ‘mor’ J.K. Rowlings fødselsdag.

‘Harry Potter and the Cursed Child’ foregår 19 år efter ‘Harry Potter og Dødsregalierne’ slutter, og hovedpersonen i den nye historie er Albus Severus Potter - Harry Potter og Ginny Weasleys søn. Dog er flere af de karakterer, vi kender og elsker - som Harry, Ron og Hermione - selvfølgelig også med.

LÆS OGSÅ: 1500 tilskuere skal holde tæt efter Potter snigpremiere

Bogen er imidlertid ikke helt, som du kender de syv. Den er nemlig baseret på manuskriptet til teaterforestillingen af samme navn, som har præmiere i England i dag. Men grundet massiv interesse fra fans fra hele verden, har man altså valgt at udgive manuskriptet i bogform.

Der er i første omgang tale om en særlig ‘special rehearsal edition’ - del et og to af skuespillernes manuskript. Herefter vil bogen blive delvist omskrevet, og i starten af 2017 udkommer den så i sin endelige form, hvorefter denne specialudgave vil udgå.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne er IKKE til at kende: Nu dyrker han vild sportsgren

Det er generelt en spændende tid for Harry Potter-fans. Ud over den nye bog og teaterstykket, rammer første film i spinoff-serien ‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’ biograferne til november.

Derudover er det næste år 20 år siden, verden først lærte Harry Potter at kende, og der denudkommer den første bog i serien, ‘Harry Potter og de Vises Sten’ i fire nye specialudgaver, der tager udgangspunkt i de fire forskellige huse på troldmandsskolen Hogwarts.

LÆS OGSÅ: Wow! Her er traileren til den nye film fra Harry Potter-universet

‘Harry Potter and the Cursed Child: Special Rehearsal Edition Script’, skrevet af John Tiffany og Jack Thorne, kan blandt andet købes hos Saxo og Bog&Idé til lidt under 200 kroner. Derudover skulle den også udkomme som e-bog på fansitet Pottermore.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne i problemer: Har brugt sin formue på sprut og damer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress