Af - 29/06-16 19:02

Daniel Radcliffe er åben for et ‘Harry Potter’-comebackDaniel Radcliffe er åben for et ‘Harry Potter’-comeback

Sidste film i Harry Potter-serien er skudt afsted for længst. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer?

Bildstrecke im Grossformat »

‘Harry Potter’-stjernen Daniel Radcliffe, der spillede den berømte troldmand i alle otte film baseret på de populære bøger, udelukker ikke, at han kan finde på at vende tilbage til rollen.

LÆS OGSÅ: Ny Harry Potter har KÆMPE afsløring om Hermione

I øjeblikket kører den nye teaterforestilling ‘Harry Potter and the Cursed Child’ i London, hvor ‘Harry Potter’-forfatteren J.K. Rowling blandt andre har været med til at skrive en helt ny historie, der foregår 19 år efter de oprindelige bøger.

Her er det den 36-årige skuespiller Jamie Parker, der har rollen som en voksen Harry Potter, men den ‘rigtige’ skuespiller - altså Daniel Radcliffe - siger i et nyt interview med The Radio Times, at han godt kunne se sig selv spille Harry Potter igen i fremtiden.

- Det ville afhænge af manuskriptet, siger han.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne er IKKE til at kende: Nu dyrker han vild sportsgren

- Omstændighederne skulle være ret ekstraordinære. Men igen, det er jeg sikker på, at Harrison Ford også sagde med hensyn til Han Solo, og se, hvad der skete der, siger den 26-årige brite med henvisning til, at Harrison Ford vendte tilbage til ‘Star Wars’-universet for at spille sin gamle rolle i den nye film, udkom sidste år og blev exceptionelt godt modtaget.

Men om Daniel Radcliffe vil ‘lave en Harrison Ford’, vil tiden altså vise.

- Jeg takker nej for nu, men jeg vil holde en dør åben i fremtiden, siger han.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne i problemer: Har brugt sin formue på sprut og damer

Det er dog ikke helt slut med magi for Radcliffes vedkommende. Han spiller nemlig med i den nye film ‘Now You See Me 2’, der er en efterfølger til ‘Now You See Me’ fra 2013 - som handler om tryllekunstnere.

- Jeg tænkte faktisk ikke over sammenhængen med magi, indtil en påpegede det for mig. “Du kommer til at få en hel masse spørgsmål om magi igen,” sagde vedkommende, og jeg tænkte bare ‘åh nej … Ja, det gør jeg jo nok’.

Hvis du ikke kan vente med at få nyt Harry Potter, kan du glæde dig over, at spinoff-historien ‘Fantastic Beasts & Where to Find Them’ har biografpræmiere til november.

LÆS OGSÅ: Wow! Her er traileren til den nye film fra Harry Potter-universet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress