07/02-16 20:03; Opdateret: 08/02-16 14:49

Trine Dyrholm slår vild Robert-rekordTrine Dyrholm slår vild Robert-rekord

Søndag aften blev skuespillerinden Trine Dyrholm belønnet med sin syvende og ottende Robert-pris.

storybild

(Billede: Polfoto)

Da der søndag aften blev uddelt Robert-priser på Tivoli Hotel i København, var der ikke mindre end to statuetter til skuespillerinden Trine Dyrholm, der dermed fik sin syvende og ottende af slagsen.

Det gør hende til den skuespiller, der har vundet flest Robert-priser nogensinde, skarpt forfulgt af skuespillerinden Sofie Gråbøl, der har seks stående på kaminhylden.

- Det er meget, meget overvældende, siger Trine Dyrholm, der vandt for årets kvindelige birolle i filmen "Lang historie kort" af instruktøren May el-Toukhy og for årets kvindelige hovedrolle i tv-serien "Arvingerne II".

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle derop flere gange, siger hun.

Men selv om der er ved at være trængsel på den hylde, hvor skuespillerinden samler sine priser, så tager hun det helt roligt.

- Det er noget mærkeligt noget, det der med priser, for langt hen ad vejen handler det jo også om, hvilke muligheder man får, og jeg har virkelig fået mange.

- Jeg er meget ydmyg omkring det, og det er jo ikke sådan, at jeg står og kigger på dem og tænker "så god er jeg", siger skuespillerinden med et smil.

Hendes kollega i "Arvingerne II" Carsten Bjørnlund modtog en Robert-prisen for årets mandlige hovedrolle i en tv-serie.

- Vi havde ellers forberedt os på en aften, der ikke skulle være vores, for det er jo lang tid siden, "Arvingerne" blev sendt, så vi troede at andre ville få priserne. Derfor er vi ekstra glade, siger Trine Dyrholm.

Det er 32. gang, der uddeles Robert-priser. Uddelingen står Danmarks Film Akademi og deres omkring 2000 medlemmer, der alle arbejder i filmbranchen, bag.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Vinterbergs 70'er film kan vinde guldbjørn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress