Af - 30/06-15 21:06

TV3 søger nye paradisoer: Vi ryster posen i årTV3 søger nye paradisoer: Vi ryster posen i år

Sidste år tjekkede den atypiske deltager Theis ind på ‘Paradise Hotel’. Det var en succes, som man gerne ser gentaget næste år, hvor redaktøren varsler ændringer.

Den seneste sæson blev vundet af Monique og Anders. Vi var med på den røde løber. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Nutidens ungdom er vokset op med ‘Paradise Hotel’, og det er en udfordring, der skal løses.

Det mener TV3’s redaktør på programmet, Mads Lindemann, der over for metroxpress fastslår, at man vil ryste posen i den kommende sæson, som man netop nu søger deltagere til.

- Vi skal lave noget, der er mindre forudsigeligt for deltagerne. Man skal ikke føle sig sikker på ‘Paradise Hotel’, så vi kommer til at ryste posen en del, siger Mads Lindemann.

At ‘ryste posen’ gælder også deltagerne. De mange, der kun vil til Mexico for at ‘spille spillet’ og vinde de 500.000 kroner, som sejren maksimalt giver, skal ud og erstattes med deltagere, som tager turen over Atlanten for at få sit livs fest.

- Vi så en tendens i sidste sæson med nogle, der tog afsted for at fedtspille, tænke taktisk og så sad de og røg smøger på en trappesten i håbet om at gå hele vejen. Folk behøver ikke at rende rundt og te sig som aber hele tiden, men man er nødt til at bidrage med noget, siger Mads Lindemann, der gerne ser et bredt spektre af den danske ungdom i programmet.

Han fremhæver selv sidste sæsons deltager Theis, som et glimrende eksempel på, at man ikke behøver være den klassiske 'Paradise'-deltager for at komme med.

- Det har vist sig at være rigtig godt tv at tage folk med forskellige udgangspunkter. Så hvis man sidder derude og er jurastuderende, selvstændig erhvervsdrivende eller lignende og virkelig har lyst til at være med, så skal man tilmelde sig, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress