Af - 14/07-15 12:00; Opdateret: 14/07-15 12:21

Endnu en dansk skuespiller skal være med i stor HBO-serieEndnu en dansk skuespiller skal være med i stor HBO-serie

En af vores helt egne store skuespillerinder skal være med i tv-serien 'Westworld'.

Bildstrecke im Grossformat »

Den danske tv-serie 'Borgen' har efterhånden produceret flere stjerner til internationale serier. Nu er det Sidse Babett Knudsen, der er den næste i rækken, skriver Her & Nu.

Hun skal nemlig spille med i HBO-serien 'Westworld', der har nogle af Hollywoods helt store navne på rollelisten.

Sidse Babett Knudsen kommer til at spille overfor bl.a. Anthony Hopkins, Ed Harris, James Marsden, Evan Rachel Wood og Thandie Newton.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Der er flere kys end knytnæveslag i tv-serier

Den danske skuespillerinde overtager rollen fra Miranda Otto, der er sprunget fra, efter hun faktisk har indspillet pilot-afsnittet.

'Westworld' bliver beskrevet som en science fiction thriller-serie og er et remake af filmen af samme navn fra 1973. Den handler om en forlystelsespark, hvor gæsterne kan få en rigtig 'den vilde vesten'-oplevelse.

Parken bliver styret af robotter, men da systemet crasher, ender det med at et par robotter begynder at jagte gæsterne. En slags 'Jurassic Park' bare med cowboys i stedet for dinosaurer.

LÆS OGSÅ: Borgen-stjerne er med i ny 'Game of Thrones'-sæson

Ifølge IMDB har serien premiere på et tidspunkt i 2015.

Tidligere har de to danske skuespillere Birgitte Hjort Sørensen og Dar Salim (som begge har været med i 'Borgen') medvirket i afsnit af HBO-serien 'Game of Thrones'.

Få flere nyheder om de kendte ved at like os på Facebook

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress