Af - 14/04-15 08:55

TV: Er den talende hund et fupnummer?TV: Er den talende hund et fupnummer?

Simon Cowell og de andre talent-dommere kunne ikke få nok af den talende hund, men dens optræden har også medført kritik og flere klager.

Se det spektakulære nummer her - måske kan du spotte, om hunden har en maske på?

Hunden Wendy har siden weekenden været et kæmpe hit på internettet. Den efterlod nemlig dommere og publikum i ekstase, da den pludselig begyndte at tale under et nummer i talentshowet 'Britain's Got Talent'.

Som de fleste, der har set klippet, nok har bemærket, så er det ikke hunden, der taler. I stedet står den 61-årige Marc Mentral bagved og bugtaler, mens hunden åbner munden på de helt rigtige tidspunkter.

Og netop Wendys evne til at gøre det, er blevet et ret stort debatemne, og det har også ført til, at talentshowet har modtaget klager, skriver Daily Mail. For er det noget, hunden gør selv, eller har den en form for falsk mund på, der kan styres mekanisk af den 61-årige Marc?

LÆS OGSÅ: TV: Denne fejl begår han aldrig igen

Den britiske dyrevelfærdsorganisation RSPCA vil være sikker på, at Wendy ikke lider overlast ved nummeret, og de har taget kontakt til talentshowet for at få oplyst, hvilke metoder der er brugt.

- Vi vil være meget bekymrede, hvis det viser sig, at hunden har været i nød. Det kunne ske, hvis den ikke kan trække vejret eller gispe ordentligt, fordi den bærer en maske på scenen, lyder det fra en talsmand fra RSPCA.

Efter udsendelsen, hvor Wendy optrådte, er der blevet givet sammenlagt 56 klager til Ofcom og ITV, mens brugere på de sociale medier ifølge Daily Mail også har kommenteret kritisk på hundens optræden.

LÆS OGSÅ: TV: Madonna snaver Drake - se hans reaktion her

Efter metroxpress skrev om den talende hund i går, var der flere skarpe Facebook-brugere, der mistænkte nummeret for at være lidt for godt til at være sandt. Enkelte nævnte også, at det var synd for hunden.

Men påstanden fra RSPCA og klagerne om, at det er til fare for hunden, benægter både Marc Mentral, Simon Cowell og 'Britain's Got Talent'. En talsmand fra sidstnævnte fortæller, at man fulgte RSPCA's reglement op til nummeret, og at man gerne vil vise organisationen, hvilke metoder der er brugt.

Hvis der er tale om en falsk mund, vil det ikke være første gang, at verden ser sådan en placeret på en optrædende hund. Et lignende nummer fra den amerikanske udgave af talentprogrammet var nemlig med i 2012. Den kan ses her:

LÆS OGSÅ: TV: Kinesisk casanova indlagt - 17 kærester kom på besøg samtidig

En lille, hvid hund fik Simon Cowell og resten af publikum til at tabe kæben. Se klippet her:

Posted by Metroxpress on Monday, April 13, 2015

LÆS OGSÅ: TV: Smuk eller gennemsnitlig? Kvinder udsættes for svært valg

LÆS OGSÅ: Kan du huske disse 90'er babes: Sådan ser de ud i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress