Af Mikkel Kofod - 10/06-16 22:38

Pilou Asbæk sammenligner ’GOT’-rolle med Donald TrumpPilou Asbæk sammenligner ’GOT’-rolle med Donald Trump

Den danske skuespiller mener, at Donald Trumps opførsel og udtalelser minder om den rolle, han selv spiller i ’Game of Thrones’.

storybild

(Billede: PR)

Den amerikanske præsidentkandidat og rigmand Donald Trump minder om en karakter fra HBO’s fantasyserie ’Game of Thrones’, mener danske Pilou Asbæk. I serien spiller Asbæk Euron Greyjoy, og det er netop hans egen karakter, som Trump har lighedstræk med.

LÆS OGSÅ: TV: Daniel Agger hyldes efter sit stop

»Det er ikke for at sammenligne Euron med Trump, men de er tæt på hinanden, og det er sjovt«, siger Asbæk til The Hollywood Reporter om sin karakter, der ligesom Trump heller ikke var spået en lang fremtid på grund af sine tvivlsomme metoder.

»Trump begyndte med at sige, at han ville bygge en mur. Han er meget bombastisk i sine udtalelser og tilgang til verden. Euron var også meget bombastisk, da han retorisk ydmygede sin egen familie«.

LÆS OGSÅ: Netflix afslører: Disse serier sluger vi på rekordtid

Euron har indtil videre optrådt i tre afsnit af ’Game of Thrones’, så det er for tidligt at vide, hvordan han udvikler sig. Men Pilou Asbæk har et bud:

»Nu da Trump er den officielle republikanske kandidat, bliver han nødt til at være mere blød for at få resten af vælgerne med sig. Måske gør Euron det samme«.

LÆS OGSÅ: Gammelt ægtepar takker technoklub for 'en fantastisk nat'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress