Af - 01/12-16 11:20

Husker du Ludvig fra 'Ludvig og julemanden'? Sådan ser han ud i dagHusker du Ludvig fra 'Ludvig og julemanden'? Sådan ser han ud i dag

Thomas Norgreen spillede i 2011 hovedrollen Ludvig Glad i TV2’s julekalender ’Ludvig og julemanden’. Nu bliver julekalenderen genudsendt, og den nu 17-årige skuespiller gør klar til at blive kendt igen.

- Jeg blev lidt overrasket, da jeg hørte, at de genudsendte ’Ludvig og julemanden’. Det var Lars Hjortshøj, der skrev til mig over Facebook og spurgte, om jeg var klar. Det er fedt nok, fortæller Thomas Norgreen, der gør klar til at blive et ”kendt ansigt” igen, efter at TV2 har valgt at genudsende 2011-julekalenderen ’Ludvig og julemanden’.

Thomas Norgreen var 12 år, da han var med første gang. Han husker det stadig som en sjov oplevelse at indspille julekalender, og hvis chancen opstår, er han klar på at lave mere skuespil i fremtiden. Lige for tiden koncentrerer han sig dog om at gøre handelsskolen færdig.

- Jeg går i 2.g på handelsskolen i Køge. Jeg er næsten lige kommet hjem fra en månedslang studietur til Seattle. Det var en fed tur. Så var jeg også på Roskilde festival i sommer, hvor jeg endte på metroxpress hjemmeside, fortæller Thomas om sit seneste år (Episoden fra Roskilde festival, hvor Thomas scorer en pige via en smart scoreteknik kan ses HER).

Han føler ikke, han bliver genkendt så meget på gaden mere. Det kan være, det blusser op igen i løbet af december. Han får ikke løn for en genudsendelse, hvilket han har det fint nok med.

- Sådan er det jo bare. Jeg var også en lille dreng dengang.

Når han er færdig med handelsskolen, regner han med at tage et sabbatår, hvor han kan komme ud og rejse.

- Så må vi se hvad der skal ske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress