Af Thomas Brunstrøm - 11/03-15 08:22; Opdateret: 12/03-15 08:58

FILMANMELDELSE: Danmark i krigFILMANMELDELSE: Danmark i krig

Filmen om tyskernes invasion af Danmark er overraskende spændende.

storybild

'9. April'
Instruktør: Roni Ezra
Medvirkende: Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese 
4/6 stjerner

Når man tænker på nazisternes invasion af Danmark 9. april, kan man nemt komme til at glemme, at den danske hær ikke bare smed våbnene og overgav sig med det samme. Tyskerne mødte faktisk modstand.

Den modstand fortæller ‘9. april’ ganske nøgternt og helt uden melodrama om. Alle ved selvfølgelig godt, at de danske soldater var håbløst overmatchet, og det faktum bliver næsten komisk i filmen, da den deling, vi følger, får besked om, at tyskerne er gået over grænsen, og… hopper på deres cykler for ivrigt at pedalere sydpå.

LÆS OGSÅ: Derfor har filmen '9. april' ikke premiere den 9. april

I spidsen for delingen står sekondløjtnant Sand – en vanligt velspillende Pilou Asbæk – og hans mænd er så velkendte, at de næsten bliver klichéer: Den rapkæftede københavner, den regelrette type med briller, den tykke, der stresser over, at han ikke har fået morgenmad og så videre.

LÆS OGSÅ: Vind biografbilletter til filmen"Chappie"

Soldaterne er dog ikke mere karikerede, end at vi føler med dem og bliver fascineret af deres kommende skæbne. Og selv om vi alle sammen godt ved, at filmen næppe ender med, at tysken bliver slået tilbage, er den temmelig spændende alligevel.

Stemningen inden første møde med de tyske tropper er fortættet, og kampscenerne er – uden at være en ny åbningsscene fra ‘Saving Private Ryan’ ganske fremragende. ‘9. april’ er på mange måder en klassisk krigsfilm, men den bundsolide manuskriptforfatter Tobias Lindholm (‘Kapringen’, ‘Jagten’, ‘R’) undgår næsten alle de klichéer, der kunne gøre filmen til en træg oplevelse.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Hæsblæsende spændende

Der er ingen ung soldat, der lige når at vise et billede af sin forlovede, inden han bliver skudt, og der er ingen tegneserieonde nazister.

De tyske soldater virker som nogen, der bare gør det, de er blevet bedt om uden ideologiske bagtanker – ligesom de danske menige i høj grad gør det, og dermed bliver ‘9. april’ en nøgtern, velafbalanceret og på mange måder rigtig fin lille film.


LÆS OGSÅ: Pilou har fået nok: Slut med krigsfilm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress