Af Mikkel Kofod - 17/06-16 04:48

Ny sæson af Orange Is the New Black: Piper bliver ondereNy sæson af Orange Is the New Black: Piper bliver ondere

I den nyeste sæson af Netflix-hittet Orange Is the New Black, der har premiere på fredag, fortsætter Piper Chapman sin udvikling mod at blive fængslets godfather.

storybild

Taylor Schilling, der spiller Piper Chapman i serien Orange Is The New Black (Billede: Scanpix/arkiv)

Egentlig var hun en pæn pige fra en rig familie i Connecticut, der drev en badesæbeforretning i Brooklyn, men i den nyeste sæson af Netflix’ fængselsserie, Orange Is the New Black, bevæger Piper Chapman sig endnu længere væk fra sin baggrund.

LÆS OGSÅ: Denne Netflix-serie er den mest populære i Danmark

- Hun er ved at blive et kriminelt overhoved og har en ny fremtoning, siger Taylor Schilling, der spiller Piper Chapman i serien, som foregår i kvindefængslet Litchfield, i et interview med The Hollywood Reporter.

LÆS OGSÅ: PREMIERE: Sådan bliver fjerde sæson af 'Orange is the New Black'

Piper er løbende blevet mere hårdkogt under sit ophold bag tremmer. I første sæson tæskede den ellers pæne pige en medfange til ukendelighed, og i tredje kaldte hun sig The Godfather af Litchfield, da hun fik placeret en medfange i et særligt sikret fængsel, fordi hun stjal Chapmans ulovligt tjente penge.

- Den sæson, vi lige har optaget… mand, siger Schilling videre.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor hitter tv-serier hos danskerne

- Jeg har altid fornemmelsen af, at Piper prøver alle mulige slags ting, ligesom hun prøver tøj. Det kan godt være, at jakken ikke passer, men hun prøver den. Det elsker jeg ved hende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress