Af - 24/11-16 07:38

Anmeldelse af Casper C's julekomedie: 'Hvis det var en julegave skulle den byttes'Anmeldelse af Casper C's julekomedie: 'Hvis det var en julegave skulle den byttes'

Casper Christensen og Nikolaj Peyks julekomedie er ikke rigtigt den gave, nogen har ønsket sig.

Bildstrecke im Grossformat »

På papiret fremstår julefilmen ‘Undercover’ som en klokkeklar succes. Den skarpe komiker Linda P og den allestedsnærværende Roland Møller spiller hovedrollerne, og dansk comedys største stjerne Casper Christensen har skrevet manuskriptet.

I virkeligheden er ‘Undercover’ dog sjov som en vissen adventskrans.
Linda P spiller den kiksede betjent Rikke. Hun skal dagen før juleaften eskortere forbryderen Mick (Roland Møller) til Svendborg, hvor han har et enkelt ærinde, inden han går i vidnebeskyttelse og sladrer om gangsterbossen Omar.

LÆS OGSÅ: Casper C. om mystisk billede med Robbie Williams: - Der er noget på vej

Kombinationen af umage par og road movie er for at sige det mildt set før, men kunne sagtens have fungeret. Barren er bare sat utrolig lavt.

Blandt de komiske højdepunkter er bl.a. Linda P, der har en sjov hat på, Paprika Steen, der taler utroligt længe om blowjobs, Linda P, der brækker sig, Linda P, der har tyndskid, en mand der får en hammer i hovedet og sandelig også noget med en swingerklub, hvor en læderklædt kvinde umotiveret kaster sig over Mick.

Der mangler faktisk bare en mand, der er klædt ud som dame og en, der stikker fingeren i en stikkontakt og får strithår, før der er hele pladen fuld i slidte komik-klichéer, men de jokes har man måske gemt til 2’eren. Bortset fra, at det bliver slået fast, at Rikke elsker julen, og at handlingen foregår lillejuleaften, virker hele julemotivet ret søgt, og hvis man ser bort fra de tynde jokes, er der heller ikke meget julesul på selve plottet.

LÆS OGSÅ: TV: Kom med bag om kameraet på Casper og Franks nye film

Roland Møller har en naturlighed og troværdighed i sit spil, som gør, at han som en af de få, slipper fra affæren med æren i behold, mens Linda P – som jo beviseligt er meget, meget sjov – er helt spildt som alt for karikeret, alt for dum tumpebetjent. Hvis ‘Undercover’ var en julegave, skulle den byttes.

2/6 stjerner


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress