Af - 03/03-15 15:06

'Frank Underwood': Lars Mikkelsen er fantastisk'Frank Underwood': Lars Mikkelsen er fantastisk

Den danske skuespiller imponerede alle på settet, lyder det fra 'House of Cards'-holdet.

storybild

Kevin Spacey i rollen som Frank Underwood. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Lars Mikkelsen. Sådan lyder det fra ingen ringere end Kevin Spacey, der spiller over for den danske skuespiller i den nye sæson af 'House of Cards', der havde premiere på Netflix i fredags.

- Han er fantastisk. Han er en fantastisk skuespiller. Han forstår, hvordan man skal spille en karakter og hvordan, man fortæller en historie, siger Kevin Spacey til Newspaq.

LÆS OGSÅ: Serie-etikette: Så længe skal der gå før du kan sladre om handlingen

Lars Mikkelsen spiller rollen som den russiske præsident Viktor Petrov, mens Kevin Spacey som bekendt gør sig i rollen som den amerikanske ditto Frank Underwood.

De to skuespillere ikke havde mødt hinanden, inden de krydsede klinger i 'House of Cards', men danskeren formåede at gøre indtryk på verdensstjernen.

- Han var altid meget forberedt, og jeg synes, vi havde et rigtig godt forhold til hinanden, siger Kevin Spacey.

Også Michael Kelly, der spiller rollen som Doug Stamper i serien, er fremme med de flotte gloser, når han skal kommentere danskerens arbejde.

- Han fortalte, at han var bange for hvordan, han klarede at tale med den russiske accent, og så måtte jeg fortælle ham, hvordan alle på filmsettet talte om, hvor megasej han var, lyder det til Newspaq fra Michael Kelly, der fortsætter:

- Han havde intet at være bekymret for, men vi har jo alle sammen vores usikkerheder. Alle talte om hvor sindssygt dygtig han var.

LÆS OGSÅ: Danske top-politikere om Frank Underwood: Dybt usympatisk antihelt

LÆS OGSÅ: Sæson 3 lækket: Se 10 vilde citater fra 'House of Cards'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress