Af - 10/08-15 20:34

Birgitte Hjort: - Jeg render ikke rundt med blod i hovedet til dagligBirgitte Hjort: - Jeg render ikke rundt med blod i hovedet til daglig

Den danske skuespiller Birgitte Hjort Sørensen har for alvor fået sit gennembrud i det store udland i år. Vi har snakket med hende om rollerne i ‘Pitch Perfect 2’ og ‘Game of Thrones.

Bildstrecke im Grossformat »

I USA kan de ikke sige ‘Birgitte’. Det er et problem, hvis man som den danske skuespiller Birgitte Hjort Sørensen netop har fået sit store gennembrud i Guds eget land.

- Jeg fortæller dem, at første stavelse i mit navn er ligesom øl, altså ‘beer’. Så noget med ‘guitar’ bagefter. Men der er mange spændende versioner, siger Birgitte Hjort Sørensen til metroxpress. da vi fanger hende over Skype.

Torsdag havde musical-filmen ‘Pitch Perfect 2’ premiere i Danmark, og Birgitte Hjort spiller en af de bærende skurkeroller. I USA havde filmen premiere i maj og har næsten indtjent 2 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Borgen-stjerne er med i ny 'Game of Thrones'-sæson

I maj måned var Birgitte Hjort også med i et afsnit af tv-serien ‘Game of Thrones’. Hun var på skærmen under et halvt afsnit, men det var alligevel en optræden, der vakte opsigt verden over.

- Jeg troede ikke, at folk ville lægge mærke til min rolle. Der er så mange karakterer, og folk dør jo til højre og venstre i den serie, griner Birgitte Hjort.

Derfor kom det som en overraskelse, at anmelderne fremhævede netop hendes præstation.

- Det var en ‘perfect storm’, som et amerikansk medie kaldte det, da ‘Pitch Perfect 2’ og ‘Game of Thrones’-afsnittet kom samme tid, siger hun.

LÆS OGSÅ: DR-vært scorer 'Borgen'-stjerne: Vi stødte tilfældigt på hinanden

På de sociale medier kom tusinde nye følgere til på meget kort tid.

- Især publikummet til ‘Pitch Perfect’ er opvokset med de sociale medier. Det har været en uddannelse for mig. Jeg føler mig fjollet, når jeg lægger billeder op af mig selv, men jeg har forstået, at det er en måde at takke fans, som bakker loyalt op, siger Birgitte Hjort.


"Jeg render ikke rundt med så meget blod i hovedet til daglig."

Har det altid været en drøm at slå igennem internationalt?

Da jeg var ung, tænkte jeg, at det må være drømmen for alle, men at det er svært. Så var der kolleger som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen, som lykkedes med det - og så var det ikke så langt væk alligevel. Da ‘Borgen’ blev et ret stort hit i udlandet, så virkede det, som om der var en god mulighed for mig at prøve det af.

Er der nogen, som genkender dig i New York (hvor hun filmer nu, red.)?

Ja, det er der faktisk. Det er stadig mest ‘Borgen’, som folk kommer hen og siger noget om. Et par stykker også med ‘Pitch Perfect’, men der er ikke rigtig nogen som nævner ‘Game of Thrones’. Der så jeg meget anderledes ud. Jeg render ikke rundt med så meget blod i hovedet til daglig.

Skal du være med i flere afsnit af ‘Game of Thrones’?

Jeg har ikke fået noget som helst at vide. Så vidt jeg ved, skal jeg ikke. Når jeg har spurgt, så siger de, at der er ingen, der ved, hvad der sker i ‘Game of Thrones’ fremover. Jeg tror, at de holder alle døre åbne, men jeg ved ikke noget.

LÆS OGSÅ: Endnu en dansk skuespiller skal være med i stor HBO-serie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress