Af Lars Dinesen - 27/11-15 20:00; Opdateret: 27/11-15 20:19

Forhøjet beredskab ved Vild med dans-finalenForhøjet beredskab ved Vild med dans-finalen

Der er mere politi, end der tidligere har været ved Vild med dans-finaler. Det skyldes forhøjet beredskab.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Forum Horsens har fredag aften slået dørene op til den store Vild med dans-finale, men det er ikke kun publikum, man får øje på, når man lader blikket glide rundt i den store foyer.

Der er nemlig en hel del politi til stede ved finalen, hvor "Badehotellet"-skuespillerinden Ena Spottag og den professionelle danser Thomas Evers Poulsen skal dyste mod "Sjit Happens"-skuespillerinden Stephania Potalivo og hendes partner, Morten Kjeldgaard.

At politiet er så synlige, er der en grund til. Efter angrebet i Paris for 14 dage siden, hvor der blandt andet fandt et attentat sted ved en koncert, er der nemlig ekstra fokus på sikkerheden.

LÆS OGSÅ: TV: Hov! Kommer 'Vild med dans'-deltager til at afsløre hemmelighed her?

- Der kører generelt i landet et markant forhøjet terrorberedskab, og ved sådan et arrangement som det her, tager vi selvfølgelig de nødvendige forholdsregler, forklarer Frank Panduro, direktør for Horsens & Friends, der er den lokale arrangør og samarbejdspartner med TV2.

Den situation bekræfter politiet.

- Vi lægger ikke skjul på, at med de tider, vi lever i, er vi mere bekymrede, og derfor er vi til stede. Vi udtaler os ikke om, hvor mange betjente, der er i Forum Horsens, men vi er dem, vi skal være, siger Flemming Lau, der er politikommissær i Sydøstjyllands Politi.

Her ses et billede, som metroxpress' reporter har taget i Horsens.

Selvom der både er politi udenfor Forum Horsens og inde i salen, kommer det dog ikke til at ændre noget for gæsterne.

- Publikum er lige ankommet, og de kommer ikke til at mærke noget til det ekstra opbud, men politiet er til stede, og de er synlige, siger Frank Panduro, der også selv er i Forum Horsens til det store show.

LÆS OGSÅ: TV: Udstemte 'Vild med dans'-deltagere afslører hvem de hepper på

For politiet er det vigtigt, at publikum kan nyde finalen i ro og mag, forsikrer Flemming Lau.

- Det handler for os om, at folk skal føle sig trygge. Og det vil jeg godt garantere, at de er, siger han.

Der er plads til 2800 publikummer ved finalen, og der er udsolgt i salen, oplyser TV2. Finalen bliver sendt på TV2 klokken 20.00.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: Jeg tror, at denne skuespillerinde vinder 'Vild med dans'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress