Af - 16/09-15 12:04

TV: Derfor er ny 'Klovn'-film på grænsen til pornoTV: Derfor er ny 'Klovn'-film på grænsen til porno

Medierådet gør den nye 'Klovn'-film uegnet for børn under femten.

Se traileren til den nye 'Klovn'-film. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Simon Spies' gamle motto lød: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Når Medierådet nu går ud og kalder den nye 'Klovn'-film for pornografisk, sidder Casper Christensen og Frank Hvam formentlig blot og klapper i deres hænder.

Rådet, der guider forældre til hvilke film deres børn bør se, fraråder børn under femten år at se filmen. De hæfter sig ved, at kvinden gøres til et uvidende seksualiseret objekt.

LÆS OGSÅ: TV: Smugkig fra Klovn 2 - Her lægger Casper sig ud med gangstere

'Klovn'-serien brød tabuer, den første film overskred flere grænser, og i den nye 'Klovn Forever', der har premiere i næste uge, er der atter scener, hvor tæer vil krummes i biografsæderne.

Medierådet skriver:

- Filmen har en humoristisk grundstemning domineret af seksualiseret sprogbrug, og den indeholder en række scener med eksplicitte og meget direkte seksuelle skildringer.

- I adskillige scener ses voksne, som har samleje i forskellige positioner, og flere af scenerne er på grænsen til det pornografiske.

LÆS OGSÅ: FOTOS: Nyt nøgen-chok fra Klovn!

Særligt én scene har fået Medierådet op i det røde felt, og som har haft afgørende betydning for den hævede aldersgrænse.

I scenen ses Casper Christensen med erigeret lem parat til at have sex med en uvidende kvinde, der ligger på en seng med bind for øjnene.

- Scenen er på flere måder ubehagelig, dels fordi kvinden er et uvidende seksualiseret objekt i to mænds stridigheder, og dels fordi den ene mand tydeligt er presset over situationen, som han ikke ønsker at gennemføre.

Mangler Medierådet ikke bare humor? De skriver:

- På trods af filmens humoristiske og komiske grundtone vurderes det, at de gentagne og meget direkte fremstillinger af voksenseksualitet kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste i aldersgruppen elleve-femten år, og den får derfor en femtenårs-grænse.

Børn under femten år kan stadig se den nye 'Klovn'-film - dog kun i selskab med en voksen.

Filmmagasinet EKKO har kontaktet Casper Christensen og Frank Hvam, men de ønsker ikke at kommentere Medierådets bedømmelse.

LÆS OGSÅ: Galleri: Disse kendisser medvirkede ikke som dem selv i Klovn

LÆS OGSÅ: Ny Klovn-trailer: Yes, det bliver pinligt!

LÆS OGSÅ: TV: Vanvittig ny makeup-trend - mal dig som en klovn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress