Af - 14/12-15 11:56

Husker du prins Valentin fra 'Jul på Slottet'? Sådan ser han ud i dagHusker du prins Valentin fra 'Jul på Slottet'? Sådan ser han ud i dag

Prins Valentin fra julekalenderen 'Jul på Slottet' slog benene væk under de fleste. I dag, 30 år efter, er han 57 år og tænker med et smil tilbage på den kæmpe popularitet, han oplevede.

Bildstrecke im Grossformat »
De mange fans gik så meget amok over "prins Valentin", at de tog toget til Aarhus helt fra København for at vente på Jens Zacho Böyes trappesten, til han kom hjem. Han fik af naboer at vide, at flere var gået forgæves, og at folk blev nødt til at forlade trappestenen sent om aftenen for at nå det sidste tog hjem – uden synet af 'Valentin'. - Jeg føler mig som en 35-årig, men jeg kan godt se, at jeg er 57 år, når jeg ser mig i spejlet, siger han. Det møde med en fan, der står tydeligst for Jens Zacho Böye, var, da han en dag gik ud fra en cafe, hvorefter en dame inde fra cafeen kom løbende efter ham. - Hun råbte 'Du må ikke gå, nu har vi endelig mødt hinanden'. Hun troede, hun kendte mig, og at jeg VAR Valentin, men da det gik op for hende, at jeg var en rolle på tv'et, blev hun helt flov og undskyldte for sin opførsel, siger Jens Zacho Böye. For yderligere at eksemplificere, hvor stor en fanskare, Jens Zacho Böye havde, fortæller han, at båndet på hans telefonsvare blev fyldt op på en time. Jens Zacho Böye fik også parfumerede viskelædre og bamser, og han måtte cykle frem for at gå, for at undgå at blive stoppet af alle sine fans. - Jeg var den fra produktionen, der blev hårdest ramt (læs: af omtalen), siger Jens Zacho Böye, der i dag godt ved, hvorfor: - Jeg var den personificerede helt på en virkelig hvid hest, med kohl under øjnene, siger skuespilleren. Jens Zacho Böye var ikke kun i mange folks tanker, han var også på de fleste blade: - Jeg kan huske engang, hvor jeg skulle købe en pakke smøger i en kiosk, og der gik det op for mig, at jeg selv var på forsiden af halvdelen af bladene, fortæller han. Billedet: Her ses han i rollen som 'Johan' på Aarhus Teaters stykke: 'Scener fra et ægteskab' i 2011. Da Jens Zacho Böye medvirkede i 'Jul på Slottet' havde han kun 1,5 års erfaring som skuespiller. - Jeg var reddet af ungdommens naive tilgang til tingene, dengang jeg sagde ja til at medvirke. Da jeg fik rollen, anede jeg ikke, hvad det ville betyde. Jeg kastede mig bare ud i det, siger Jens Zacho Böye. Men en af hans chefer på produktionen anede godt, at prins Valentin ville blive et hit: - 'Er du overhovedet klar over, hvad der kommer til at ske, når kalenderen bliver vist på TV', spurgte min chef på produktionen mig. Men det var jeg virkelig ikke, husker Jens Zacho Böye. Billedet er taget fra en prøve på Aarhus Teater. - Før 'Jul på Slottet' blev sendt, havde det mest været julekalendre med hånddukker og andre mere barnlige julekalendre, der var blevet sendt. Det overraskede folk, at nu kom vi her med rigtige heste, et rigtigt slot med prinser og prinsesser. Det var noget, der samlede familien, siger Jens Zacho Böye. Billedet er taget fra stykket: 'Em hårfin balance', der som Jens Zacho Böye spillede med i 2006 og 2007. Jens Zacho Böye skulle virkelig vende sig til al opmærksomheden: - Jeg skulle vende mig til, at folk konstant kiggede på mig. I starten tænkte jeg: 'Hvad fanden har jeg gjort? Har jeg glemt at lyne bukserne?'. Billedet forestiller Jens Zacho Böye i 1990. - Jeg oplevede at tilfældige mænd blev sure på mig, hvis jeg afviste at drikke en øl med dem på et værtshus, fordi jeg havde en anden aftale. Men okay, alle deres potentielle kærester, var jo nok vilde med mig, så jeg kan godt lidt forstå, at jeg ikke skulle træde meget ved siden af, griner Jens Zacho Böye På billedet ses han i stykket 'Gösta berlings saga', som blev fremført på Aarhus Teater i 1991 og 1992. - Noget af det, folk oftest spurgte mig om, var, om jeg selv kunne finde ud af at ride på hestene i filmen. Det kunne jeg godt, siger Jens Zacho Böye. - Hver søndag taler jeg i telefon med en pige. Hun er hjerneskadet og to år ældre end mig. Vores forhold er så godt, at vi nærmest er i familie. Hun var den eneste fan, som jeg fik permanent kontakt med, fordi hun blev ved, fortæller Jens Zacho Böye. Billedet er fra 2000, hvor han medvirkede i stykket 'Den blinde maler'. - Det er så unikt, at jeg fik sådan et gennembrud. Det må være en af de største, man kan opleve i Danmark. Jeg havde ikke agenter, man måtte klare mig selv. Jeg havde ikke engang et visitkort, siger Jens Zacho Böye. Da Jens Zacho Böye blev tilbudt rollen, takkede han nej, fordi han havde for travlt med skuespillet på Aarhus Teater. Rollen gik til en anden, der af ukendte grunde måtte melde afbud, og så fik DR Jens Zacho Böye overtalt ved at gå med til at give ham tid til at pleje sit skuespil på Aarhus Teater, mens han indspillede 'Jul på Slottet'. Jens Zacho Böye har spillet sammen med Stine Stengade i stykket 'Scener fra et ægteskab' af Ingmar Bergman på Aarhus Teater. Han har også spillet sammen med Ellen Hillingsø i stykket 'At være eller ikke at være'. Det tog seks måneder at optage 'Jul på slottet'. Her ses Jens Zacho Böye i stykket 'Darwins testamente'. Jul på slottet blev genudsendt i 1991, 1998 og senest i 2013 på DR Ramasjang. Her ses "Valentin" i stykket 'Gösta berlings saga' - et stykke fra 1991/1992 Det er manden nederst i billedet - altså ikke ham med hvidt år. Det er ham med det røde og sorte tøj - som jo nærmest er ugenkendelige på dette billede. Her ses Jens Zacho Böye med orange hår og skæg i stykket 'Den gerrige', der blev opført på Aarhus Teater i 2013-2014. Jens Zacho Boÿe er manden med den blå dragt på.

Klik her for at mindes de gode gamle dage, hvor der var 'Jul på slottet' - og for at se flere billeder af, hvordan "Prins Valentin" ser ud i dag.

Et stort, gammelt slot med nisser, en ægte prinsesse, en ondsindet greve og en stalddreng, der viser sig at være en prins.

Det var et ægte juleeventyr, der rullede over skærmen i 1986, da DR første gang sendte julekalenderen 'Jul på Slottet'. Dog viste eventyret sig i den virkelige verden at være lidt af et vanvid for skuespilleren bag rollen 'Valentin'.

- Folk reagerede fuldkommen vildt. Jeg fik omkring 50.000 breve fra folk, og min telefon ringede uafbrudt. Det var fandeme voldsomt. Folk jagtede mig helt ind i butikker, når jeg søgte ly. Det var for meget, fortæller den 57 år gamle skuespiller, Jens Zacho Böye.

LÆS OGSÅ: Husker du Jonas fra 'Jul i Valhal'? Sådan ser han ud i dag

Han spillede som 28-årig stalddrengen, 'Valentin', der havde store bølger i sit guldhår, og som hurtigt fik et godt øje til prinsessen. I de sidste afsnit afslører han sin sande identitet som prins. Men Jens Zacho Böye blev på grund af alt ståhejen omkring ham meget i tvivl om sin egen identitet.

- Min identitet blev sparket til hjørne. Jeg var helt nyuddannet fra Teaterskolen, men havde svært ved at finde min identitet, fordi jeg hele tiden skulle fortælle alle folk, hvem jeg ikke var. Ingen tænkte på, at jeg var et privat menneske, siger Jens Zacho Böye.

LÆS OGSÅ: Husker du Gyldengrød fra 'Alletiders nisse'? Sådan har han det i dag

Han fik dog noget at sit privatliv igen, da han endelig fik hemmeligt nummer. Dengang tog det normalt otte dage at få hemmeligt nummer, men da Jens Zacho Böye febrilsk over udsigten til de otte dage fortalte damen i røret, hvem han var, fik han sit hemmelige nummer i løbet af 15 minutter.

De mange fans fik Jens Zacho Böye dog givet lyd til – bare på skrift.

Jeg prøvede at svare på alle brevene. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har skåret mig i tungen af at slikke kuverter, og mine venner kom over for at hjælpe med at slikke. Men jeg måtte opgive at svare på dem alle, da jeg ikke havde råd til portoen.
Det fortæller en grinende Jens Zacho Böye.

Men i dag mindes han med et smil den tid, hvor det hele gik amok, og hans store chok fra dengang har ikke skræmt ham længere væk end, at han siden har holdt sig til skuespillerfaget. Dog hovedsagelig på teater, hvor han i noget tid kun spillede den smukke, unge mand.

Som årene gik har han dog fået lov til at spille skurk.

- Det er altid det sjoveste at lave skurkeroller- at være et dumt svin. Det er svært at spænde alle de positive roller op til et udtryk, der banker udover rampen, erfarer Jens Zacho Böye.

Men han har også holdt sig venner med skurkerollen, ved at han den dag i dag ofte ser nevøen til den onde farbror i 'Jul på Slottet', 'Junker Juchs', spillet af Kim Veisgaard.

"Prinsen" har også fundet sig sin egen prinsesse. I dag har Jens Zacho Böye en kæreste, og han er far til en 22-årige søn.

LÆS OGSÅ: Husker du lille Emma fra 'Jul i Valhal'? Sådan ser hun ud i dag

LÆS OGSÅ: Husker du Ludvig fra 'Ludvig og Julemanden'? Sådan ser han ud i dag

LÆS OGSÅ: Husker du Josefine fra 'Jesus og Josefine'? Sådan ser hun ud i dag

LÆS OGSÅ: Husker du 'onde' Rune fra 'Pagten'? Sådan ser han ud i dag

LÆS OGSÅ: Husker du Signe fra 'Tvillingerne og Julemanden'? Her er hun nu

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress