Af - 02/12-15 09:49; Opdateret: 02/12-15 16:11

Husker du Hubert fra 'Absalons Hemmelighed'? Her er han i dagHusker du Hubert fra 'Absalons Hemmelighed'? Her er han i dag

Vi har snakket med Gustav Hintze, der som 11-årig spillede Hubert i julekalenderen ‘Absalons Hemmelighed’. I dag er han 21 år.

Bildstrecke im Grossformat »

Gustav overtager i dag metroxpress Snapchat-profil. Følg med på 'mxfesten'

I ‘Absalons Hemmelighed’, som blev vist første gang i 2006, fulgte vi Cecilie og hendes mystiske ven Hubert, da de begiver sig ud på eventyr i et københavnsk stormagasin.

I virkeligheden var det 11-årige Gustav Hintze, som portrætterede Hubert. I dag er Gustav Hintze 21 år gammel, men han husker stadig tydeligt optagelserne på den populære DR-julekalender.

LÆS OGSÅ: Kan du huske Bella fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dag

- Der var et sindssygt samhold på optagelserne.Man skabte tætte bånd, og det var fede børnepassere, som sad og spillede spil med os i pauserne, siger Gustav Hintze til metroxpress.

Der var især én ting, som gjorde indtryk på ham, da de indspillede serien i Magasin. Da han fik manuskriptet til de sidste otte episoder, vidste han ikke, hvordan historien ville ende.

- Min mor og jeg læste det sammen, og ved det sidste afsnit sad vi begge to og tudbrølede, siger Gustav Hintze om afslutningen på serien, som vi selvfølgelig ikke vil afsløre her, da julekalenderen kører over skærmen på DR1 igen i år.

LÆS OGSÅ: 12 år senere: Sådan ser 'Joanna Anderson' ud i dag

Siden julekalenderen har Gustav været med i filmen ‘Magi i luften’ i 2011, færdiggjort sin gymnasieuddannelse, og i dag beskæftiger han sig stadig med skuespil, arbejder som sælger og producerer musik.

Han har en agent, som sørger for, at han får undervisning i skuespil sammen med andre unge talenter.

- For mange år siden var det sjovt at spille skuespil, men det var ikke mere end det. I dag kan jeg mærke, at der er sket et eller andet de sidste to år. Nu vil jeg gerne have at skuespil bliver min karrierevej, siger han.

Der er et par småroller på vej, som han ikke kan fortælle mere om endnu.

Serie: Hvor blev de af? Julespecial
Hver dag frem til jul kan du møde en skuespiller fra tidligere års julekalender. Har du et bud på, hvem du synes, vi skal snakke med så send en mail til kdn@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Se hvad Kandis fra 'Alletiders nisse' laver i dag

LÆS OGSÅ: Kan du huske Emil fra 'Os – det bare os'? Sådan ser han ud i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress