Af Thomas Brunstrøm - 18/06-15 13:23

FILMANMELDELSE: Småskuffende gensyn med drengeneFILMANMELDELSE: Småskuffende gensyn med drengene

Den længe ventede filmversion af ‘Entourage’ virker mest bare som et langt afsnit af tv-serien.

Bildstrecke im Grossformat »

‘Entourage’
Instruktør: Doug Ellin
Medvirkende: Jeremy Piven, Adrian Grenier
3/6 stjerner

Siden ottende sæson af tv-serien sluttede i 2010, og Doug Ellin begyndte at tale om en film, har ‘Entourage’ været ventet med spænding blandt seriens fans. Har filmen så været fem års ventetid værd? Arh, ikke rigtigt.

‘Entourage’ har aldrig været en voldsom plotdreven serie, men har mest af alt handlet om venskab og været rundhåndet krydret med afklædte damer, sjofle jokes og cameos fra en perlerække af berømtheder.

LÆS OGSÅ: Manglede de penge? Se hvordan det gik 'Entourage'-stjernerne

Det er bestemt ikke, fordi der er noget i vejen med nogen af delene, men både hoved- og delhistorierne i filmen virker lidt fantasiløse og dovne. Vinnie Chases nye film er i fare, E har problemer med damerne, Johnny Dramas karriere kører ikke rigtigt, og Ari Golds blodtryk veksler mellem det meget høje og det decideret sundhedsfarlige.

Det er essentielt det samme, som de otte sæsoner af serien har handlet om, så man kunne godt have håbet på lidt mere opfindsomhed – og ‘Entourage’ virker på mange måder ikke rigtigt som en film, men mere bare som at bingewatche fem afsnit af tv-serien i træk. Bevares, der er lidt mere af det hele, men mere er ikke nødvendigvis bedre.

LÆS OGSÅ: Denne amerikanske superstjerne lagde an på Saseline

De mange kendisser, der gæstede tv-serien, var tit mindeværdige, fordi de spillede skæve og overraskende versioner af sig selv: Bob Saget, der totalt forpurrede sit image som renskuret ved at sniffe coke og købe ludere, Mike Tyson, der bare gerne ville have et 9-til-5-job, og Matt Damon, der var parat til at bruge uhørt militante metoder for at få sine medberømtheder til at give til godgørende formål. Her virker det som om, målet mest bare har været at få så mange berømtheder med som muligt – uden nødvendigvis at spekulere over, hvad deres formål var.

LÆS OGSÅ: Se dansk supermodel i den nye Entourage-trailer

For fans er der bestemt tale om et glædeligt gensyn, men i stedet for at løfte serien op på et højere niveau, virker ‘Entourage’ mest som om, man lige skulle have brændt de sidste jokes af. Til gengæld står det klarere end nogensinde, at den hyperintense og ekstremt kortluntede filmmogul Ari Gold med afstand er den mest interessante karakter i ‘Entourage’-universet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress