Af Thomas Brunstrøm - 04/02-16 08:26

Filmanmeldelse: Tårevædet melodramaFilmanmeldelse: Tårevædet melodrama

'Den danske pige': Stærke skuespilspræstationer kan ikke helt redde en meget formularisk og langtrukkent film.

storybild

Filmen er instrueret af Tom Hooper, der også stod bag ‘Kongens store tale’. (Billede: UIP)

Instruktør: Tom Hooper.
Med: Eddie Redmayne, Alicia Vikander
3/6 stjerner

‘Den danske pige’ er nomineret til hele fire Oscars, og alle nomineringer er ganske fortjente. Den er dog ikke nomineret til Bedste Film, og det er der indtil flere gode grunde til. Dem vender vi tilbage til.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Ny Steve Jobs-film er modig og vellykket

Hvis ikke det var fordi, Leonardo DiCaprio stensikkert vinder for ‘The Revenant’ ville Eddie Redmayne f.eks. være et godt bud på en Oscar-vinder for bedste mandlige hovedrolle. Han er nemlig både fascinerende og meget overbevisende i rollen som den danske kunstmaler Einar Wegener fra Vejle, som var en af de første mennesker i verden, der fik en kønsskifteoperation.

Filmen er baseret på romanen ‘The Danish Girl’, der igen er baseret på virkelighedens begivenheder, og historiske interesserede vil finde masser af ting at blive irriterede over.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Utrolig film med utrolig historie

Men det står jo film frit for at digte, og det er da heller ikke filmens problem. Det er snarere, at især første akt er usædvanligt lang i spyttet og meget overforklarende. At selv om Alicia Vikander imponerer nok så meget, så forstår man aldrig rigtigt helt Einar Wegeners kone, Gerda, ligesom man ikke for alvor bliver klogere på seksuel identitet og Einars indre konflikter, idet det lidt virker som om hele idéen om kønsskiftet opstår lidt pludseligt, fordi han kommer til at iføre sig noget dametøj.

Og måske frem for alt, at man aldrig for alvor engagerer sig i karaktererne, selv om der ikke er ret mange scener, hvor der ikke er mindst én, der har tårer drivende ned af kinden.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Der er koks i ‘Kollektivet’

Det ændrer dog ikke på, at Redmayne og Vikander leverer imponerende præstationer, og at filmen med smukke scener i blandt andet København og Paris visuelt er en fryd fra ende til anden… måske lige bortset fra til sidst, hvor folk med kendskab til dansk geografi vil more sig over, at Vejle Fjord pludselig er blevet endog overordentligt bjergrig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress