Af - 07/02-16 12:28; Opdateret: 07/02-16 13:14

Richard Ragnvald kritiserer indsamling: Vi overser de hjemløseRichard Ragnvald kritiserer indsamling: Vi overser de hjemløse

Danmark, vi kan ikke være det bekendt, lyder det fra Richard Ragnvald

Bildstrecke im Grossformat »

Da Danmark i går indsamlede næsten 98 millioner kroner til et stort indsamlingsshow på DR var det en helt forkert prioritering at bruge pengene på fattige i den tredje verden.

Det mener dansktop-kongen Richard Ragnvald, der har skrevet et opslag på Facebook efter programmet i går.

- Nu syntes jeg snart at alle de danske solister / artister og skuespillere, skulle stå sammen om at lave et kæmpe indsamlings show til fordel for de hjemløse i Danmark, lyder det fra 'kære lille mormor-sangeren,' der dermed ligger op til en debat om, hvorvidt danskerne bør hjælpe egne borgere først frem for verdens fattigste.

LÆS OGSÅ: Røde Kors om indsamling: Danskerne har et stort hjerte

- Det vi har set i aften har for mig kun været et stort reklame show. Det kan ikke være rigtigt at DR og TV2 overser disse mennesker. Jeg er sikker på, hvis man lavede et kæmpe stort underholdningsprogram for disse mennesker ville der kommer rigtig mange penge i kassen så de for det første kunne få et sted hvor de kunne være i den kolde tid.

- Danmark, vi kan ikke være det bekendt. Del gerne dette, skriver han.

Overfor metroxpress uddyber dansktop-sangeren, at han gerne så, at Danmarksindsamlingen blev sløjfet en enkelt gang, så der i stedet blev plads til en indsamling til fordel for danske hjemløse.

- Der ville komme dobbelt så mange penge ind, hvis de lavede det for hjemløse, siger han og fortsætter:

- Der har været mange indsamlinger som den i aftes. Hvis de små hundrede millioner, der blev indsamlet i aftes, gik til væresteder, var der ingen, der sov på gaden mere.

LÆS OGSÅ: Danskerne samler 98 millioner ind til verdens fattige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress