Af - 23/08-15 11:25; Opdateret: 23/08-15 13:16

Cyron Melville: - Angstprovokerende at spille Brian LaudrupCyron Melville: - Angstprovokerende at spille Brian Laudrup

Da Danmark i 1992 blev europamester i fodbold, løb 8-årige Cyron Melville straks ud i haven og legede, han var Brian Laudrup. 23 år senere gør han det igen, nu med den lille forskel, at det denne gang er på film.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvordan er det at spille sit store idol på film? Cyron Melville fortæller om det, han beskriver som en ”angstprovokerende opgave”.

1. Da vi blev europamestre
- Jeg var otte år og så den på Djursland med min mor og hendes daværende kæreste. Vi havde ikke arrangeret det store, men efter kampen løb jeg ud og jonglerede hele aftenen og legede, at jeg var Brian Laudrup. Det var også cirka på det tidspunkt, at jeg begyndte til fodbold.

2. Forholdet til Brian Laudrup
- Da jeg var lille og spillede fodbold, var jeg altid Brian Laudrup. Det var hans driblinger, jeg prøvede at efterligne, og hvis du fortalte den 8-årig Cyron, at han mange år senere skulle spille ham på film, ville han ikke tro på det. Jeg har desværre ikke mødt ham i forbindelse med filmen, men fik lov til at hilse på ham til Fodbold Awards for nogle år siden.

LÆS OGSÅ: De skal spille EM 92-heltene i ny dansk film: Synes du de ligner?


3. Sådan blev jeg Brian Laudrup
- Jeg spiller indendørsfodbold med manuskriptforfatteren Anders August og udspurgte ham om filmen, da jeg hørte om projektet. Så kom jeg senere til casting hos Kasper Barfoed (instruktøren, red.). Vi skulle både vise, hvad vi kunne med en fodbold, og jeg skulle prøve at lade mig interviewe, som var jeg Brian Laudrup.

4. Diva-nykker
- Jeg ved godt, det kommer til at lyde diva-agtigt, men da vi under indspilningerne fik udleveret vores fodboldstøvler, sendte jeg dem tilbage. Det var det forkerte mærke. Brødrene Laudrup spillede i Patrick-støvler, og selvfølgelig skulle det være historisk korrekt. Vi fandt et par i London, og de var forfærdelige at spille i. Alt for tunge og så røg de hele tiden af. Virkelig skod, men man må lide for skønheden og den troværdige historie.

Laver lige en "brian" sammen med @fluesvamp. Simpelthen bare lige fordi vi gider. #em92filmen #latergram #repost @allanhyde

A photo posted by Cyron Melville (@cyronmelville) on


5. Fan af Brøndby og landsholdet
- Jeg holder med Brøndby, Barcelona og Hibernian fra Skotland på grund af min far er derfra, men det er landsholdet, der betyder mest for mig. Det er, når jeg ser landskampe, at jeg kan blive rasende eller helt vildt glad. Jeg har fået lov til at beholde Laudrup-trøjerne fra filmen og har haft dem på, når jeg spiller for sjov med drengene.

LÆS OGSÅ: Populær dansk skuespiller i stor fodbold-krise


6. Danmarks bedste skuespil-fodboldspiller
- Jeg vil elske at have titlen 'Danmarks bedste fodboldspiller blandt skuespillerne'. Det må du godt skrive, og så kan de andre bare komme og modbevise det, haha. Jeg har jo spillet fodbold i mange år, så derfor var det nok nærliggende, at jeg skulle spille Brian Laudrup.

7. Skuespiller eller fodboldspiller?
- Jeg vil helst være skuespiller, men det er ikke noget let valg. Jeg spiller fodbold nærmest hver anden dag. Nogen gange går jeg også bare ud alene og står og jonglerer i timevis. Det er vigtig for mig, at fodbold er en leg, så derfor kunne jeg ikke tænke mig at blive professionel. Jeg kender flere pensionerede fodboldspillere, som bagefter har mistet lysten til bare at spille for sjov.

LÆS OGSÅ: Laudrup sætter luksus-villa til salg – for sjette gang

LÆS OGSÅ: Fodboldvennerne siger farvel til Ricardo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress