Af - 22/09-16 22:09

Teenagepige møder engle - er det her den nye 'Twilight'?Teenagepige møder engle - er det her den nye 'Twilight'?

Har du 'Twilight'-abstinenser, og savner du et godt trekantsdrama? Så glæd dig til filmen 'Fallen'.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er otte år siden, den første 'Twilight'-film gik i biograferne, og teenagepiger verden over diskuterede spørgsmålet: 'team Edward eller team Jacob?'. Dette efterår kan spørgsmålet måske komme til at hedde: 'team Daniel eller team Cam?'.

I aftes udkom den første trailer til filmen 'Fallen', der følger en velkendt succes-opskrift: Én teenagepige splittet mellem sin kærlighed til to fyre med overnaturlige kræfter.

LÆS OGSÅ: Teenageikon slår op med sin pigeflirt

Filmen har ikke fået så meget hype herhjemme endnu, men i aftes da traileren landede, blev hashtagget #FallenTheMovie hurtigt et af de mest brugte på Twitter.

Historien følger den 17-årige pige Lucinda, der bliver sendt på kostskole, efter hun bliver anklaget for at have startet en brand. På skolen møder hun to fyre, Daniel og Cam, som hun hurtigt bliver tiltrukket af, uvidende om at de i virkeligheden er faldne engle, som har elsket Lucinda og kæmpet om hendes kærlighed i tusinder af år.

LÆS OGSÅ: Ny Fifty Shades-trailer slår alle rekorder

Ligesom 'Twilight' er 'Fallen' baseret på en populær ungdomsroman af samme navn (på dansk: 'De sorte skygger'). Og ligesom 'Twilight' er der også fire bøger i serien. Så hvis filmen bliver et hit, kommer vi sikkert til at se mere til Lucinda og englene de kommende år.

Ifølge Kino.dk får 'Fallen' dansk biografpremiere den 1. december i år.


LÆS OGSÅ: Ny trailer afslører: Så vild bliver kommende superhelte-film

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress