Af - 26/03-15 17:07

Ældre kvinde overfalder Jonatan Spang: Han ser straks en jokeÆldre kvinde overfalder Jonatan Spang: Han ser straks en joke

Jonatan Spang har mandag TV2 Zulu-premiere på sin nye comedyeserie 'Lillemand' hvor han blander fiktion, virkelighed, standup og skuespil. Et overgreb i privatlivet kan sagtens blive en scene i serien.

storybild

(Billede: TV2)

Seinfield har gjort det. Louis C.K. har gjort det. Casper og Frank har gjort det. Nu forsøger Jonatan Spang. I sin nye comedyeserie 'Lillemand' tager han standup, skuespil og fucker med din hjerne, når han blander virkelighed og fiktion, så du ikke ved, hvad du skal tro. Udover at du skal grine, selvfølgelig.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Kan dine Snapchat-fingre holde til Zulus nye komedieserie?

- Det er naturligt for mig at kombinere standup og skuespil. Jeg laver jo selv begge dele, fortæller Jonatan Spang om projektet, der har været tre år undervejs.

LÆS OGSÅ: Jonatan Spang om terror: Selvfølgelig er jeg bange

Som de fleste komikere elsker han at tage hverdagssituationer fra sit privatliv og twiste det til en god historie på scenen.

- Jeg havde i sidste uge en oplevelse, som sagtens kunne blive til en historie i serien. Jeg var i Aarhus og optræde for 500 HK-ansatte til en jubilæumsfest. Folk var i godt i humør. Før mig var de blevet underholdt af en tysk schlagersanger. Arrangøren lovede, at de ikke var alt for fulde, men bare i godt humør. Der sker det, at under mit show kommer en gråhåret dame op til mig på scenen. Hun griber ud efter min buksekant og vil stoppe en rose ned i bukserne på mig, fortæller Jonatan Spang med et grin.

- Jeg var naturligvis vred indeni, men tænkte også, det kunne blive en sjov historie.

LÆS OGSÅ: Linda P: Jeg var et stort kaos af usikkerhed

I første afsnit af 'Lillemand' kredser handlingen om Jonatan Spangs møde med en handicappet fan der er lidt for begejstret for hans standup. Og så kan vi ikke røbe mere.

- Jeg synes virkelig, jeg har fundet min rette hylde. Jeg er allerede i dialog med TV2 Zulu om en sæson to. Det kunne være fedt, hvis den her serie kunne få et lang liv. Nu må vi se.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress