Af - 12/11-15 08:07

Se videoen: Orkan smadrer 'Paradise Hotel'Se videoen: Orkan smadrer 'Paradise Hotel'

Vindstød på op til 410 km/t smadrede hotellet. Se de vilde billeder her.

Denne video blev optaget af Lotte Bille, da hun ankom til hotellet den 28. oktober i år - 14 dage før optagelserne skulle begynde. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Metroxpress er netop nu i Mexico for at møde de nye deltagere i ‘Paradise Hotel’ og overvære de første optagelser til programmet. Og det er ikke det vante syn, der har mødt avisens udsendte.

En kategori 6-storm med vindstød op til 410 km/t ramte for små to uger siden området, hvor det populære realityprogram bliver filmet, og det har givet produktionsholdet problemer. Vægge væltede, noget af taget røg af og malingen blev blæst af.

Det berømte reality-hotel blev fuldstændigt smadret af orkanen. Foto: TV3

Trappen op mod loungen. Foto: TV3

LÆS OGSÅ: 'Ulven' Peter taler ud: Sådan har jeg det med Amalie i dag

TV3 og Mastiff måtte derfor reagere hurtigt, hvis optagelserne til den nye sæson, der startede onsdag, skulle blive en realitet.

- Det var et meget skræmmende syn, for det er et område, vi holder meget af, og det var fuldstændigt udraderet, fortæller Lotte Bille, executive line producer hos produktionsselskabet Mastiff, til metroxpress.

Hun var blandt de første, der tilså skaderne og måtte hurtigt træffe en beslutning.

- Da vi ankommer til hotellet, kan vi se, at hele palapaen er væltet, væggene omkring den er væltet ned, loftet ved poolen er faldet ned, dørene er flået ud af karmene, vinduerne er fløjet ud, ventilatorerne ligger ude i poolen. Altså, alt var væltet og lå ud over det hele. Det var næsten et umuligt syn at komme op til 12 dage før starten, siger hun.

Billederne her er taget den 28. oktober i år. Optagelserne til den nye sæson begyndte onsdag. Foto: TV3

LÆS OGSÅ: Paradise Hotels største Instagram-stjerner: Her er de i dag

Produktionen valgte derfor at hyre et sted mellem 150-200 mexicanere ind til at få gjort hotellet klar.

- Jeg måtte lige sunde mig en halv time, inden jeg gik rundt med ejeren af huset, hvorefter vi så hinanden i øjnene og sagde: ‘Vi gør det’, forklarer Lotte Bille til spørgsmålet, om hun troede, at hotellet ville blive klar til årets sæson.

Selvom træerne stadig ligger væltet rundt omkring hotellet, er det lykkedes at få det klargjort, og Lotte Bille understreger, at orkanen ikke kommer til at påvirke årets produktion.

- På ingen måde. Når vi først trykker på ‘start’, så er det, fordi vi er klar til at lave det Paradise, man kender, smiler hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress