Af - 26/09-16 22:25

Szhirley fejrer 40 års fødselsdag: 'Der er pres på en gammel missekat'Szhirley fejrer 40 års fødselsdag: 'Der er pres på en gammel missekat'

Siden Szhirley sidst udsendte et album tilbage i 2008, er hun blevet gift og har fået to børn, mens verden er rykket over på de sociale medier. Den nu 40-årige sangerinde følger med, så godt hun kan.

Bildstrecke im Grossformat »

I 1998 sang hun ’Spændt op til lir’, var kæreste med Jokeren og var måske Danmarks største R&B-sangerinde. Siden er der løbet meget vand i åen, og Szhirley kunne fredag fejre sin 40 års fødselsdag med udsendelsen af sit tredje soloalbum ’Timeglas’.

- Jeg har det simpelthen ikke anderledes med at fylde 40, end da jeg fyldte 27. For mig lyder tallet meget ældre, end jeg føler mig, lyder det fra Szhirley, der fejrede dagen i Gallery Asbæk med venner og familie og en lille koncert.

LÆS OGSÅ: TV: Her afbrydes Szhirley på sødeste vis under interview

Hun var desværre blevet syg tirsdag aften, og selvom hun kæmpede for at blive rask, måtte hun tage tidligt hjem fra sin fest. Søndag da metroxpress har fat i Szhirley, har hun stadig problemer med stemmen.

Det er otte år siden, du sidst udsendte et album. Hvorfor tror du, der går så langt imellem dine udgivelser?

- Jeg er utrolig selvkritisk, når jeg skriver sange til mig selv, og så har jeg bare mange jern i ilden, plus jeg er mor til to, hustru, veninde, datter og så videre. Så jeg har ikke bare mulighed for at smutte i studiet, når jeg føler mig allermest inspireret. Når verden lukker ned, åbner jeg op, og det passer bare ikke særlig godt ind i det dersens voksenliv.

LÆS OGSÅ: Szhirley er tilbage: Jeg er usikker på min musik

Hvordan har du det med udviklingen på de sociale medier?

- På den ene side er det fuldstændig fantastisk, at man selv kan udgive sin musik. Men det lægger også et pres på sådan en gammel missekat som mig, der er vant til en helt anden procedure, inden det færdige produkt ligger fysisk hos lytteren. Men jeg også vild med de sociale medier, og den mulighed du har for at brande dig selv på, præcis som du ønsker det, og jeg benytter mig meget af Instagram og Snapchat.

Du er også blevet mor til to drenge og gift (med musikproduceren Mads Møller fra Pitchshifters, red). Hvordan har det påvirket din musik?

- Det er enormt givende at have børn. Jeg har skrevet ’Som i en drøm’ til Elton og ’Lillebror’ til Bille på den nye plade. Det føles ikke anderledes at være gift end at være kærester og omtaler stadig ofte min mand som min kæreste. Men det er romantisk at tænke tilbage på den helt specielle dag, vi havde den 4. juli i 2015.

LÆS OGSÅ: Szhirley indrømmer spirituskørsel: Det kom som et chok

I pressemeddelelsen for dit nye album ’Timeglas’ nævner du ’en tid, du skulle have brugt anderledes’. Hvad tænker du på her?

- Jeg tænker for eksempel på de år i starten af mine 20’ere, hvor jeg led af en svær depression. Der ville jeg gerne have været lidt hurtigere på aftrækkeren i forhold til at få noget professionel hjælp. Jeg kunne måske have skåret 1,5 år af sorgerne, hvor jeg kunne udrette et eller andet nyttigt, som kunne have gavnet mig selv eller min karriere.

Du har gang i en masse forskellige ting. Du spiller skuespil, skriver børnebøger, medvirker i revyer. Hvordan vil du gerne have, at fremtiden skal udvikle sig?

- Jeg føler mig enormt privilegeret sådan at kunne få lov til at bruge min kreativitet i så mange forskellige retninger, og det ønsker jeg skal fortsætte. Jeg kunne godt tænke mig med tiden at lege lidt mere med skuespillet. Hvem ved, hvad der venter rundt om hjørnet?

LÆS OGSÅ: Kendte reklamerer ulovligt på Instagram

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress