Af - 07/09-16 09:54; Opdateret: 07/09-16 11:21

Her er det hårdeste ved at være med i TopmodelHer er det hårdeste ved at være med i Topmodel

I syv uger måtte Topmodel Curves-deltagerne ikke være på sociale medier eller have kontakt til familie.

Malene i Topmodel Curves.

Der var helt særlige krav til de 18 deltagere i Topmodel Curves, da optagelserne begyndte i slutningen af maj måned: Pigerne skulle aflevere deres telefoner og ikke være på nettet eller snakke med familie og venner de næste syv uger.

LÆS OGSÅ: Er 20-årige Helena Nordens næste topmodel?

- Det var en super fed oplevelse, men det der gjorde det hårdt var, at vi levede i vores egen verden. Vi levede uden internet og fjernsyn i syv uger og måtte ikke snakke med nogen hjemmefra, for ikke at afsløre noget om programmet, fortæller deltageren Helena Thompson, der ringede hjem én gang.

Hvis en pige eksempelvis blev sendt hjem og efterfølgende opdaterede fra en IKEA-tur, ville seerne kunne spekulere i, hvor langt vedkommende var nået.

- Det var ikke de sociale medier, jeg savnede. Det var mere snakken med venner og familie, siger hun.

Deltageren Malene Riis beskriver oplevelsen som en intens Topmodel-boble, hvor alt i de uger kun handlede om optagelserne, og der ikke fandtes en verden udenfor.

- På en måde var det meget rart at være væk fra sociale medier som egentlig kan være en stressfaktor i hverdagen, hvor man altid skal være online og følger med i likes og opdateringer, siger Malene Riis.

Deltagerne kom ifølge hende meget tæt på hinanden. For en af de få måder de kunne fordrive tiden på var at snakke sammen. Selv det at lytte til musik var forbudt, når der var kamera på. Men pigerne fik dog overtalt holdet bag til at købe dem en radio de kunne lytte til, når der ikke blev filmet.

- Men det var ekstremt hårdt ikke at have kontakt til min mor, far, søster og kæreste. Bare tanken om at få lov til at se dem kunne få mig til at græde, fortæller Malene Riis.

Topmodel Curves vises på Kanal 4 hver tirsdag og onsdag klokken 20 og kan streames på Dplay.dk.

LÆS OGSÅ: Liste: Her er de rigeste modeller i verden

Malene Riis

Helena Thompson

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress