Af - 21/08-15 09:53

TV: Jan Hellesøe laver vildt eksperiment med MX-journalistTV: Jan Hellesøe laver vildt eksperiment med MX-journalist

Jan Hellesøe fra DR3-programmet ‘Fuckr med dn hjrne’ udsætter vores journalist for vildt hjerneeksperiment.

Hypnose. Er det overhovedet noget, der findes i virkeligheden? Det troede Jan Hellesøe ikke på, før han for en del år siden selv lykkedes med at hypnotisere en kvinde.

- Det er det vildeste, jeg har oplevet. Det var grænseoverskridende at mærke denne her kontrol. Hun troede, at hendes kæreste var en ged. Jeg var ny der, så jeg skulle bare hurtigt finde på noget, griner Jan Hellesøe.

LÆS OGSÅ: Kvinde i hypnose for at blive dum tager bizar Barbie-trend til nyt niveau

I dag optræder han med sine psykologiske eksperimenter og kan snart opleves i live-showet ‘Manipulation’. Her er det publikum, eksperimenterne kommer til at gå ud over.

- I starten fik jeg biler til at forsvinde, men hvis jeg kunne det, så kan jeg vel også få ord til at forsvinde eller nye ord til at dukke op i folks tanker, siger Jan Hellesøe.

Han understreger, at ingen vil blive udsat for noget, som de ikke har lyst til. Generelt går han meget op i grænser, når det kommer til hypnose.

LÆS OGSÅ: Besat af at ligne Barbie: I hypnose for at blive dummere

- Jeg havde tænkt på at lave et tv-program, hvor jeg skulle starte en sekt eller en religion, men når jeg stopper, så efterlader jeg en gruppe mennesker, som siger: Hvad skal vi nu? Der går min grænse.

Men han mener alligevel, at religion og hypnose har en del tilfælles.

- Religion er en form for selvhypnose i og med, at man tror på, at noget er virkeligt. Det lyder måske hårdt, men om jeg får nogen til at tro, at mit bælte er en slange under hypnose, eller om nogen tror, at de har set Gud... Jeg tror personligt, det er det samme. Forestillingen bliver virkelig, siger Jan Hellesøe.

LÆS OGSÅ: DR3 om nyt drukprogram: Det er ikke uforsvarligt

Øverst i artiklen kan du se et eksperiment, som Jan Hellesøe lavede med vores journalist. Kan han virkelig gætte, hvad journalistens drøm handlede om? Vi har ikke klippet i videoen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress