Af - 13/08-15 18:37

'Vild med Dans'-Luise: Sådan håndterer jeg 218 centimeter høj gigant'Vild med Dans'-Luise: Sådan håndterer jeg 218 centimeter høj gigant

- Jeg kommer til at føle mig som et nips, jubler Luise Crone Dons.

storybild

Bakken Bears-legenden Chris Christoffersen og hans nye dansemakker, der glæder sig til at føle sig som et nips. (Billede: Polfoto/mx-collage)

Den professionelle danser Luise Crone Dons er 176 centimeter, og hvis hun ifører sig høje hæle, sniger hun sig over 180. Alligevel skal hun forberede sig på at fremstå lillebitte, når ‘Vild med Dans’ går i gang til efteråret.

Hun skal nemlig danse med basketballspilleren Chris Christoffersen, der rager 218 centimeter i vejret. Det blev afsløret i dag.

- Jeg har det helt fantastisk, det er første gang, jeg danser med en, der er så høj, griner Luise Crone Dons, da metroxpress fanger hende over telefonen.

Hun ser det ikke som noget negativt at danse med en mand, der er 42 centimeter højere end hende selv.

- Jeg kommer til at føle mig som et nips. Jeg kender ikke hans motoriske evner, men vi må bruge hans højde rent koreografisk og drage fordel af den.

Kan man overhovedet danse f.eks. en vals med en, der er så meget højere end en selv?
- Vi er ikke så langt i tankerne, men det bliver nødvendigt, så det skal man kunne. Det er selvfølgelig nemmere med en, der er på højde med en selv, men så må han gå ned i knæ, haha.

LÆS OGSÅ: Dropper rådhuset: Jarlov skal være'Vild med Dans'

Faktisk krævede det lidt research, da hun fandt ud af, at hun var matchet med Chris Christoffersen, som hun ikke kendte noget til.

- Jeg vidste faktisk ikke, hvem han var. Vi har mødtes et par gange, hvor vi har snakket om, at vi skal have det sjovt. Vi er begge konkurrencemennesker og har en målrettet indstilling til deltagelsen, men det er også et underholdningsprogram, hvor man skal have det sjovt, siger hun.

Luise Crone Dons har tidligere deltaget i ‘Vild med Dans’ - det skete for seks år siden, hvor hun dannede par med Aqua-legenden René Dif.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: Derfor stopper jeg med at danse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress