Af - 08/06-16 09:30; Opdateret: 08/06-16 11:40

Nostalgi: Disse tv-programmer glemmer vi aldrigNostalgi: Disse tv-programmer glemmer vi aldrig

"Den store klassefest", "Venner for livet" og "Scenen er din". Det er programmer, som de fleste af os nok kan huske. Klik dig gennem billedgalleriet og væk minderne fra tv.

Bildstrecke im Grossformat »
Programmet blev sendt fredag aften klokken 20 på TV 2 i perioden 2001-2003. Her skulle to kendisser - hver i selskab med deres to bedste venner - kæmpe om, hvem der kendte deres venner bedst. Ida Corr (i midten) var blandt andet en del af husorkestret. I første sæson var det Zindy Laursen, der med bandet "Zindy Kuku Boogaloo" gav den gas som husorkester. Sangen "Friends forever" er blandt andet fra programmet. Jeopardy var et quiz-program, der kørte i 10 år fra 1995-2005. Jeopardy adskilte sig fra andre quizzer i paratviden ved, at svaret skulle stilles som et spørgsmål - eksempelvis "Hvad er England". Værterne på showet var Søren Kaster (1995-2000), Lasse Rimmer (2000-2003) og Lars Daneskov (2003-2005). TV 3 har for nogle år siden sendt programmet i en ny version, hvor Adam Duvå Hall var vært. Mange af os husker sikkert Kamilla Bech Holtens store smil, når hun fredag efter fredag, som vært på "Den store klassefest", havde besøg af to kendisser og deres klassekammerater. Programmet blev sendt i perioden 1998-2001, og var en kæmpe succes. I en senere sæson var det Bubber, der agerede vært på programmet. Søskendeparret Puk Elgård og Claus Elgaard skulle ved hjælp af forskellige fysiske og psykiske test udvælge den første dansker nogensinde til en historisk tur ud blandt stjernerne. Den heldige - og dygtige - rumfarer skulle findes blandt 5.000 deltagere. Programmet ramte tv-skærmene i 2000 og 2001. Programmet "Den 6. sans" gik ud på, at to hold eksperter ved hjælp af sanser skulle gætte sig frem til en kendis. Værten var Peter Hansen, der senere blev den første mandlige vært på TV 2's Vild med Dans. Eksperterne var blandt andet livsstilsekspert Henrik Byager (til venstre) og Gitte Madsen (til højre). Sidstenævnte er i dag er underholdningschef på TV 2. "Du får et meget stort femtal". Den sætning var Etta Cameron nærmest kendt for at sige til de deltagere, der stillede op i underholdningsprogrammet "Scenen er din". I programmet konkurrerede danske talenter i fire forskellige kategorier: Juniorsang, dans, comedy samt voksensang. Bubber var vært på programmet, som kørte i fire sæsoner, fra 2004 til 2007. Dommerpanelet blev løbende skiftet ud. Underholdning, musik og gæster. Det var opskriften på TV 2's megasuccesprogram, "Eleva2ren", der blev sendt fra oktober 1988 til maj 1996. Programmet fik sit navn, fordi deltagerne ankom med elevator. Skærmtrolden Hugo stammer blandt andet fra programmet. Jon, Alex, EyeQ og Julie Berthelsen er blandt andet kendt fra Popstars-programmerne, der kørte gennem tre sæsoner. I første sæson, 2001, var man på jagt efter en pigegruppe. Året efter gik jagten ind på at finde en solist, og i 2003, hvor der var knap så mange seere, fandt man drengegruppen Fu:el. Programmet blev genoplivet i 2014, hvor Christiane Schaumburg-Müller, Medina og Søren Rasted var dommere. Programmet kørte dog kun i én sæson. Da Popstars i 2001 løb over skærmen på TV 2, var det for at danne en pigegruppe, og 'vinderne' blev Trine Jepsen, Louise Lolle, Sofie Hviid og Julie Næslund, som kaldte sig EyeQ. I dag er Louise Lolle producer på Mads & Monopolet, mens også Trine Jepsen er blevet i mediebranchen, hun har siden stillet op til Melodi Grand Prix. Mandagschancen var et program, der blev sendt på TV 2 hver mandag. Her kunne man blandt andet indsende sit skrabelod, og så blev der trukket lod om en vinder. Både Hans Pilgaard og Peter Kær var værter på programmet. Begge har de også deltes om at være værter på programmet "Hvem vil være millionær", som også blev sendt om mandagen. "Goddag, her er det Peter Kær fra Hvem vil være millionær". Sådan sagde værten Peter Kær altid, når han ringede op til sine gæsters livlinjer, og gav dem 30 sekunder til sammen med gæsten at finde frem til det rigtige svar. Programmet kører den dag i dag med Hans Pilgaard i værtsstolen. Men det er mange år siden, at Peter Kær var vært. Programmet blev sendt første gang i 1999, og har også haft Jes Dorph-Petersen i værtsrollen. Programmet bliver stadig sendt i dag - 17 år efter, det blev sendt for første gang på TV 2. I dag er hverken Peter Kær eller Jes Dorph-Petersen, der er vært, men Hans Pilgaard. TV 2's populære danseprogram kører stadig, og skal snart til sin 14. sæson, men da TV 2 lukkede op til første sæson, var det med Andrea Elisabeth Rudolph, som vært. Dengang var det desuden Peter Hansen, der var vært, i stedet for Claus Elming. Lykkehjulet blev sendt på TV 2 fra 1988 til 2001. Første vært på programmet var Michael Meyerheim og senere overtog Bengt Burg, afbrudt af en kort periode med Keld Heick som vært.

Klik dig gennem de gamle programmer fra tv.

Vind penge, syng dig til sejr eller gæt dig til en kendis. Det er ofte præmisserne i underholdninsprogrammer på tv, og sådan har tv-programmerne underholdt os i årevis.

Metroxpress har samlet en række billeder fra nogle af de mest populære underholdningsprogrammer, der er blevet sendt på tv. Husker du eksempelvis "Den 6. sans", "Den store mission" eller "Lykkehjulet"?

Klik dig gennem minderne i billedgalleriet øverst i artiklen.

Men vi skal ikke kun kigge bagud. Til efteråret kan du blandt andet se frem til følgende programmer:


Vild med dans


Danish Music Awards


Voice Junior

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha er Billed-Bladets tv-darling for femte gang

LÆS OGSÅ: Populær vært tager pause fra 'Go' Morgen Danmark': - Skønt ikke at kende fremtiden

LÆS OGSÅ: TV: Nyt tv-program om kærestesorger: - Fuck dig, din fede idiot!

LÆS OGSÅ: Journalister på DR Nyheder nedlægger arbejdet

LÆS OGSÅ: Anmeldt frikirkepræst har tv-show i USA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress