Af - 07/09-15 13:39

Reality-deltager: Ventetiden på programmet er alt for langReality-deltager: Ventetiden på programmet er alt for lang

Der er gået næsten halvandet år, fra ‘Bikini Island’ blev optaget til det ramte tv-skærmen. Imens havde deltagerne mundkurv på.

Er 'Bikini Island' det nye 'Paradise Hotel'? Vi spurgte deltagerne. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Vi blev holdt hen og måtte ikke sige noget. Det er irriterende, at der skulle gå så lang tid, for det koster penge i hoved og røv, hvis man åbner munden og kommer til at afsløre vinderen.

Sådan siger Wetter, som for tiden kan opleves som deltager i realityprogrammet ‘Bikini Island’. Et program, der blev optaget for næsten halvandet år siden, men først vises nu.

- Det virkede, som om at det skulle sendes samme år, og da vi var færdige med at filme, hørte vi intet fra dem. Der kan snildt gå et halvt eller et helt år, uden at man hører noget, siger Wetter, der dog trods alt er glad for sin deltagelse.

Deltageren Wetter. Foto: TV3

LÆS OGSÅ: Wetter blev droppet på tv: Hun var bare tidsfordriv

Det samme er deltageren ‘Bust’, der i dag har det lidt ambivalent med at se sig selv på skærmen.

- Jeg har fået nogle gode venner og veninder, men det er også lang tid siden, at vi optog det, og jeg er et lidt andet sted i mit liv. Nu har jeg mit eget firma, og jeg skal helst ikke være alt for dum at se på, forklarer han med et skævt smil.

Deltageren Bust. Foto: TV3

LÆS OGSÅ: Nyt vanvittigt realityshow: Vi bliver vildere end 'Paradise'

For andre var ventetiden velkommen.

Deltageren Savas. Foto: TV3

- Da jeg kom hjem, og der gik en rum tid, der fik jeg en klump i halsen og overvejede, om det var den rigtige beslutning, men nu er jeg fucking glad for, at jeg deltog, siger den flamboyante deltager Savas.

Men hvorfor skulle programmet ligge i næsten halvandet år, før det blev vist? Presseansvarlig, Jon Pagh, skriver i en mail til metroxpress.

- Det er simpelthen en scheduleringsting. Altså en vurdering af hvornår programmet passer bedst ind i vores flade i forhold til andre programmer. Vi kan selvfølgelig godt forstå, at deltagerne kan blive utålmodige og gerne vil se programmet.

LÆS OGSÅ: TV: Claudia Rex - mit hjerte galopperede afsted

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress