Af - 03/06-15 18:28

Her er sandheden om mystisk slutning på InceptionHer er sandheden om mystisk slutning på Inception

Hitfilmsintruktøren Christopher Nolan løfter nu sløret for, hvad meningen er med den kryptiske slutning på storfilmen Inception.

Se slutningen af filmen ovenfor.

Instruktøren Christopher Nolan har for nylig løftet lidt af sløret for, hvorfor hitfilmen Inception fra 2010 fik så mystisk en slutning.

Det skriver Hollywood Reporter.

Nolan holdt mandag talen for afgangseleverne på prestigeuniversitet Princeton i USA. Ved den selvsamme lejlighed talte han om sin fem år gamle Inception, der fik en meget mystisk slutning.

Metroxpress advarer mod spoilere!

Blockbusteren fra 2010 løb over tv-skærmen så sent som tirsdag aften klokken 22 på 6'eren.

Filmen handler om grænselandet imellem virkelighed, drøm og underbevidsthed. Sætningen 'en drøm inden i en drøm' eller 'a dream within a dream' på originalsproget engelsk er en af de ting, som mange vil huske filmen for.

LÆS OGSÅ: Lion King-hemmelighed: Her er 'Scars' rigtige navn

Uden at skulle spoile filmen, så vil de, der har set den, vide, at Inception har en særlig slutning, der er både kontroversiel og dobbelttydig.

Publikum får aldrig at vide, om hele handlingen var en drøm, eller om hovedrollen Cobb, der bliver spillet af Leonardo DiCaprio oplever den skinbarlige virkelighed.

En snurretop drejer om sig selv, og lige før den er ved at vælte, så går skærmen i sort. Filmens seere får aldrig et definitivt svar.

Det overrasker nok ikke nogen. at instruktøren, der også står bag Interstellar, the Prestige og de nye batman-film fra nullerne, ikke er helt klar i spyttet, når han endelig taler om slutningen på filmen overfor afgangseleverne fra Princeton.

- Der er en storslået tradition med de her taler, at det typisk er en eller anden, der taler om noget i retningen af 'forfølg dine drømme.' Men det vil jeg ikke fortælle jer i dag, for det tror jeg ikke på. Jeg vil have jer til at forfølge jeres virkelighed.

LÆS OGSÅ: Her er sandheden om dæmonlegen 'Charlie Charlie'

- Jeg føler, at vi med tiden er begyndt at betragte virkeligheden som vores drømmes sløje fætter... Jeg vil have jer til at forstå, at vores drømme, vores virtuelle virkeligheder og de abstraktioner, som vi nyder og omgiver os selv med - de er alle underafdelinger af virkeligheden, siger Nolan.

Ifølge The Hollywood Reporter koblede han det budskab med slutningen på sin hitfilm, Inception og Leonardos rolle Cobb, der er sammen med sine børn.

- Han var ligeglad med det hele til sidst, og det giver det udtryk, at måske er alle niveauer af virkelighed gyldige. Kameraet bevæger sig over den spinnende snurretop lige før, at den ser ud til at være ved at vælge, så klipper vi til sort, fortæller Nolan.

- Jeg sniger mig ud af biografsalen før folk får fat på mig, og det giver en meget, meget stærk reaktion fra publikum, som regel i form af et utilfredsstillet grynt. Pointen er, objektivt set, at det er vigtigt for tilskuerne i absolutte termer: Selvom det, man ser er fiktion, en slags virtuel virkelighed.

- Men spørgsmålet, om det er en drøm eller virkelighed, er det spørgsmål, jeg er blevet stillet oftest ud af alle de film, jeg har lavet. Det betyder noget for folk, fordi det handler om virkeligheden. Virkeligheden betyder noget, sluttede Nolan fra talerstolen på Princeton.

LÆS OGSÅ: Her er sandheden bag pinlig Microsoft-reklame

Svaret på spørgsmålet er elegant og sætter tankerne igang, men det er nok ikke helt så klart, som mange ville ønske sig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress