Af - 26/10-16 20:59

Juliane om ’Bagedyst’-exit: ’Noller at se sig selv på tv’Juliane om ’Bagedyst’-exit: ’Noller at se sig selv på tv’

Juliane Dixen er på ingen måder skuffet over at ryge ud af ’Den store bagedyst’ lige før semifinalen. Hun fik en autograf af Mette Blomsterberg og derfra var det bare en sjov oplevelse, fortæller hun.

storybild

- Jeg er overhovedet ikke ærgerlig over at ryge ud. Da jeg tilmeldte mig, var mit mål kun at få Mette Blomsterberg til at skrive i min kogebog, og det lykkedes. Resten af tiden var jeg bare glad for at være med, og jeg var bare møj heldig at nå så langt.

Sådan lyder det fra thyborønbo Juliane Dixen, der i årets udgave af ’Den store bagedyst’ har spredt glæde med sit gode humør og tydelige vestjyske dialekt.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Hvilken deltager fra 'Den store bagedyst' ligner du mest?

- Det har været vildt. Vildt sjovt, og også lidt noller at se sig selv på fjernsyn. Jeg havde slet ikke tænkt over, at der var så mange, der fulgte med og havde en mening om det, så det har været ret overvældende med alle de kommentarer, jeg har fået. Men folk har heldigvis været rigtig søde, fortæller Juliane, der blandt andet tiltrak sig opmærksomhed ved at bruge ordet ’fjams’ om flødebolleskum.

- Dem fra Thyborøn har undret sig over, at folk har gået så meget op i det ord, for det er jo bare normalt hos os, haha. Jeg har oplevet, at man synes, det er dejligt, at man kan høre, hvor jeg kommer fra, og at jeg står ved det.

LÆS OGSÅ: Luna røg ud af 'Den store bagedyst': - Derfor græd jeg

Juliane ved ikke, om hun nu skal i gang med den store bage-karriere. Hun er lige blevet mor til en lille pige og tager tingene lidt, som de kommer.

- Nu skal vi lige have ro på familiefronten, og så må jeg se, hvad der kommer af tilbud. Jeg siger ja til det, jeg synes er sjovt, men det er jo altid svært at spå om fremtiden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress