Af Lars Dinesen - 19/12-15 18:50

Salgstallene for den nye Stars Wars film er astronomiskeSalgstallene for den nye Stars Wars film er astronomiske

Den nye Star Wars-film kan slå rekorden for den mest indtjenende film nogensinde, spår analytikere.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Joel Ryan)

Salgstallene for den nye Star Wars film, "The Force Awakens", skød i vejret på åbningsaftnen i USA og Canada.

Den syvende film i stjernekrigs-sagaen slog rekord og står til at blive en af de mest indtjenende film nogensinde ifølge brancheeksperter.

Den nye stjernekrigs-film nåede op på 57 millioner dollar på åbningsaftnen torsdag og slog den hidtidige rekord på 43,5 millioner, som Harry Potter tryllede hjem i 2011 i filmen "Deathly Hallows: Part 2", der på dansk hedder "Harry Potter og Dødsregalierne, del 2".

LÆS OGSÅ: TV: Se Jonas Schmidt og Lise Baastrup i Star Wars-duel

LÆS OGSÅ: Ligner denne historiske københavnske kulturborg et lyssværd?

Ifølge Disney, som står bag den nye stjernekrigsfilm, overstiger salgstallene 100 millioner dollar, hvis tallene for både torsdag og fredag lægges sammen.

Det er første gang, at en film indtjener over et trecifret millionbeløb på åbningsdagene, og det er langt over den hidtidige rekord fra Harry Potter-filmen, som lød på 91 millioner dollar.

- Dette repræsenterer en ny rekord for industrien og varsler om en massiv og muligvis rekordstor åbningsdag og weekend for filmen, siger Paul Dergarabedian fra Rentrak, som regner salgstallene ud.

Filmen har også sat rekord i Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige, skriver AFP.

LÆS OGSÅ: Kan du se ligheden? Dansk teater bygget som rumskib fra Star Wars

Ifølge analytikere kan den syvende film, som kostede 200 millioner dollar at producere, opnå den største åbningsweekend nogensinde.

- Vi synes at være på vej mod 200 millioner dollar frem mod søndag og muligheden for en verdensrekord for weekenden, lyder det fra Disney.

Den rekord indehaves på nuværende tidspunkt af Jurassic World, der havde premiere tidligere på året og indtjente 208,8 millioner på en weekend.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Magien er i dén grad tilbage i ‘Star Wars’

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress