Af Thomas Brunstrøm - 05/03-15 08:37; Opdateret: 06/03-15 10:49

FILMANMELDELSE: Når hjernen bliver din fjendeFILMANMELDELSE: Når hjernen bliver din fjende

‘Jeg er stadig Alice’ med Oscar-vinder Julianne Moore i hoved-rollen er hjerteskærende, men imponerende usentimental.

storybild

‘Jeg er stadig Alice’
Instruktører: Richard Glatzer, Wash Westmoreland
Medvirkende: Julianne Moore, Alec Baldwin
5/6

Den Oscar, Julianne Moore hentede for sin rolle i ‘Jeg er stadig Alice’, er – viser det sig – i allerhøjeste grad fortjent. Hun er ganske enkelt fremragende som den cool universitetsprofessor, der bliver ramt af Alzheimer.

Filmen giver et realistisk og meget identificerbart billede af, hvordan det er, når hjernen svigter, og man pludselig glemmer ord, svarer på ting, der ikke bliver spurgt om, og kan fare vild uden for sin egen hoveddør. Selv om ‘Jeg er stadig Alice’ er barsk, er den beundringsværdig lidt rørstrømsk, og selv i hjerteskærende scener, som da Alice tisser i bukserne, fordi hun har glemt, hvor toilettet er, bliver der ikke svælget i elendigheden.

Julianne Moore stjæler billedet det meste af tiden, men Kristen Stewart og Alec Baldwin fortjener også ros for rollerne som henholdsvis familiens sorte får, der vokser med opgaven, efterhånden som sygdommen flytter ind, og Alices godmodige, men ikke 100 procent sympatiske mand, der forsøger at gøre sit bedste, men alligevel ikke helt er parat til at opgive sig eget liv.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Skuffende ordinær

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Kommende kultfilm?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress