Af - 10/11-15 20:44; Opdateret: 10/11-15 23:17

TV: Poul: Jeg var tæt på at forlade programmetTV: Poul: Jeg var tæt på at forlade programmet

Konflikten spidsede så meget til mellem Poul og Lene i aftenens afsnit af Gift ved første blik, at Poul overvejede at forlade programmet, fortæller han til metroxpress.

Michael og Line har modsat Lene og Poul stadig god kemi i aftenens afsnit af Gift ved første blik. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

I aftenens afsnit af Gift ved første blik er stemningen mellem Lene og Poul mere lunken end en festivaløl.

Lene har givet Poul en billet til Roskilde Festival i morgengave, men festivalen skaber mere konflikt end kærlighed mellem det nygifte par, der allerede i sidste afsnit fandt frem til, at de havde problemer med kommunikationen.

Et mønster, der fortsætter på festivalen og ender med at parret beslutter sig for at tage en fysisk pause fra hinanden.

- Situationen er simpelthen så akavet. Jeg når mine grænser og tænker: det her kommer ikke til at fungere. Jeg får brug for at tage afstand fra det hele og få styr på mine tanker og følelser. Vi beslutter os derfor for, at resten af festivalen holder vi hver for sig, og så må vi tage snakken, når vi kommer hjem, fortæller Poul til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Poul fra 'Gift ved første blik': - Disse gulve får mine fødder til at lave pruttelyde

I programmet ser vi blandt andet, hvordan Lene bliver ked af, at Poul ikke har taget en øl med til hende, da han giver en omgang til vennerne.

Poul forklarer, at det var "fuldstændig tilfældigt", at han ikke havde en øl med til Lene, og at han slet ikke havde forstået før senere, at Lene var blevet ked af det.

- Jeg sidder med en gruppe venner, og jeg køber én af de der bakker med fem øl, fordi mine venner alle har givet en omgang. Det er blevet min tur til at give - og jeg ser, at Lene allerede har en øl. Jeg kan sagtens forstå det fra hendes side, men det var på ingen måde med vilje, siger han.

Poul og Lene på deres bryllupsdag, hvor kemien var rigtig god mellem det nygifte par (Foto: Jakob Mydtskov)

Poul fortæller, at han dog sagtens kan forstå, at Lene var frustreret over hans adfærd på festivalen.

- Jeg har undskyldt over for hende senere. Der skete så mange ting på det tidspunkt, at det var svært for mig at overskue, hvordan hun havde det og samtidig få styr på, hvordan jeg havde det, fortæller han.

Han tilføjer, at han dog også er ked af, at et interview, hvor han fortæller om, hvordan han har det, ikke er kommet med i programmet.

LÆS OGSÅ: Lene fra 'Gift ved første blik': - Sådan er det at kysse Pouls fuldskæg

Den manglende kemi mellem ham og Lene gjorde, at han på et tidspunkt under festivallen overvejede at trække sig fra programmet.

- Jeg vil gerne indrømme, at jeg havde et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at det her giver ingen mening for mig, fortæller Poul.

Alligevel valgte han at blive i programmet. Hvad der fik ham til at ændre mening, vil han dog ikke komme ind på.

- Det kan jeg ikke rigtig afsløre uden at sige, hvad der sker senere i programmet, lyder det kryptisk fra Poul.

Poul og Lene hos psykologen under festivalen (Foto: DR1/Snowman Productions Aps)

Gift ved første blik sendes tirsdage klokken 20.00 på DR1

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik: Første par er gået fra hinanden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress