Af - 09/11-15 13:34

TV: Nyt tv-program om kærestesorger: - Fuck dig, din fede idiot!TV: Nyt tv-program om kærestesorger: - Fuck dig, din fede idiot!

I aften sender DR3 første afsnit i dokumentarserien Hjertestop, hvor blandt andet en række unge fortæller om deres kærestesorg, mens de står midt i den. Én af dem er 27-årige Malene.

27-årige Malene har smidt ekskæresten ud, fordi han havde en anden. Nu opdager hun, at de er blevet kærester på facebook. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

De næste syv uger sætter DR gennem en række programmer fokus på kærlighedens ubehagelige bagside: kærestesorgen.

Første program i rækken er dokumentarserien "Hjertestop", hvor otte personer i alderen 20-37 år dokumenterer deres kærestesorg, mens de befinder sig lige midt i den.

Én af de personer, du kan møde i aften er den 27-årige pædagogstuderende Malene Pedersen fra Søborg. Da vi møder hende i programmet, er det kun tre uger siden, hun forlod sin kæreste, efter hun fandt ud af, at han havde en anden.

I klippet herover har hun lige opdaget, at ekskæresten og hans sidespring er blevet kærester på facebook.

LÆS OGSÅ: Læserne er uenige med eksperter - du må godt sygemelde dig på grund af kærestesorg

- Da jeg så det, gik der nærmest et sus igennem kroppen på mig. Til at starte med blev jeg overrasket, så blev jeg mega rasende og så rigtig ked af det. Jeg tænkte: "Fuck dig, din fede idiot, du deler det allerede på facebook", fortæller Malene til metroxpress.

Hun tilføjer, at hun bliver "helt rasende indeni" af at tænke på episoden igen, selvom det er et halvt år siden nu.

- Jeg hadede ham for det og syntes, det beviste, at han ikke havde lagt noget i det forhold, han havde haft til mig. At han var følelseskold og ligeglad, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Ny forskning om kærestesorger: Derfor bliver kvinder hårdest ramt

Men hvordan kan man have overskud og lyst til at melde sig til et program midt i en stor kærestesorg?

- Jeg ville gerne dele min historie. Meningen er, at man skal give seerne en følelse af, at "det kender jeg godt". At man ikke er alene, fortæller Malene.

Da hun først kom i gang med at filme og at blive filmet, virkede det endda som en slags terapi for hende at medvirke i programmet.

- Jeg fik snakket højt om det, jeg synes er svært. Veninderne kan måske få følelsen af, at nu skal man også komme videre. Her fik jeg lov til hele tiden at sige højt, hvordan jeg havde det. Men til sidst, da der var gået en måned eller to, tænkte jeg også, at nu vil jeg heller ikke snakke om det mere. At nu vil jeg bare glemme ham og komme videre, fortæller hun.

Hjertestop sendes mandage klokken 21.30 på DR3

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du dig hurtigst over kærestesorg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress