Af Mikkel Kofod - 28/01-16 03:29

Tre grunde til at se ’Making a Murderer’Tre grunde til at se ’Making a Murderer’

Netflix' 'Making a Murderer' har taget brugerne med storm. Her er tre grunde til at se den hotte serie.

storybild

(Billede: PR)

Der er ingen serie, der er hottere lige nu end Netflix’ true crime-serie ’Making a Murderer’.

Den har ryddet forsider over hele verden med sin historie om Steven Avery fra bøhlandet i Wisconsin, der sad uskyldig dømt i fængsel i 18 år.

LÆS OGSÅ: Netflix runder milepæl med 75 millioner abonnenter

Få år senere blev han smidt tilbage i brummen for mord af en politistyrke fast besluttet på at bevise hans skyld, og nu forsøger serien at finde ud af, om det nu virkelig holder vand.

Tre grunde til at se ’Making a Murderer’:

1.

Livet et hårdt, men det er hårdere, hvis du er dum og fattig. Det er den politisk ukorrekte, men uafviselige konklusion af ’Making a Murderer’. Det er så hårdt at overvære, at man ville ønske, at det hele bare var en film. Hjertet brister, når man tænker på Brendan Dasseys skæbne. »Jeg er dum, mor«. Åhhh.

LÆS OGSÅ: Netflix mest populære serie vender tilbage: Se trailer og premieredato

2.

Umiddelbart kan serien virke lidt gumpetung med sine grynede videoer af vidneafhøringer og uendeligt mange dækbilleder, mens der afspilles telefonsamtaler på lydsiden. Men fordi historien er så stærk, de medvirkende så karismatiske og historien velfortalt, tilgiver man det straks.

3.

Det vildeste ved ’Making a Murderer’ er, at folkene bag ikke bare har fundet en unik historie, der kun er sket for en enkelt uheldig mand. Det vilde og skræmmende er, at det tilsyneladende sker året rundt, og at det amerikanske retssystem er så forrykt og korrupt, at ingen politikere har mod på at ændre det.

LÆS OGSÅ: Tricket du SKAL kende: Sådan får du overblik over Netflix-kataloget

’Making a Murderer’ kan streames på Netflix

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress