Af - 17/02-16 15:37; Opdateret: 17/02-16 16:09

'X Factor' indfører ny regel i årets live-shows'X Factor' indfører ny regel i årets live-shows

Når to deltagere ryger i farezonen, skal de synge en ny sang for at overleve i konkurrencen.

Bildstrecke im Grossformat »

På fredag vender 'X Factor' tilbage med deres live-shows, hvor de ni solister og grupper kan gå videre til næste uges show ved hjælp af seernes stemmer.

De to deltagere, som får færrest stemmer, ender i farezonen og skal optræde igen for at indfange stemmer på ny. Normalt plejer deltagerne i farezonen at synge samme sang, som de har optrådt med i showet, men det bliver lavet om i år.

LÆS OGSÅ: Handicappede Sarah svarer igen på kritik: Jeg fisker ikke efter medlidenhed

- Nu skal deltagerne synge en ny sang, når de ryger i farezonen. En sang, som de selv har valgt, og som de tror kan få dem videre i konkurrencen, fortæller Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef på DR.

Dommerne vælger, hvilke sange deres deltagere skal synge i liveshowet, men de kommer ikke til at have indflydelse på den ekstra sang.

Sangen - som bliver kaldt en 'Save me-song' - kommer deltagerne også til at øve i ugens løb ved siden af den, som de skal optræde med uanset hvad.

LÆS OGSÅ: Charmerende 'X Factor'-duo skiftede navn på grund af Citybois

Har man først optrådt med sin 'Save me-song' og kommet videre i konkurrencen, skal man vælge en ny til næste gang.

Jan Lagermand Lundme fortæller til metroxpress, at 'X Factor' i Danmark har fundet inspirationen fra den engelske udgave af programmet, hvor man i flere omgange har brugt den såkaldte 'Save me-song' med gode resultater.

Derfor var det heller ikke svært at få lov til at bringe konceptet til Danmark.

- Vi gør det her for at få flere følelser med i programmet. Der kommer mere på spil med sådan en sang, siger Jan Lagermand Lundme.

LÆS OGSÅ: Ung piges liv blev ødelagt af 'dårlig' X Factor-optræden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress