Af - 26/04-15 20:33

TV: Signe læser op af sin vrede teenage-dagbog - kan du genkende frustrationerne?TV: Signe læser op af sin vrede teenage-dagbog - kan du genkende frustrationerne?

Tør du læse op af din vrede teenage-dagbog foran et publikum? 24-årige Signe Tobiassen tog imod udfordringen.

- Jeg måtte hurtigt ringe til min mor og advare hende om det her program. Hun synes ikke, det er sååå sjovt, haha.

24-årige Signe Tobiassen udfordrer sig selv og sine omgivelser i DR3's nye program 'Kære dagbog', hvor hun har indvilliget i at stille sig op på en scene og læse op fra sin gamle dagbog.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Dagbog - en flygtning i Danmark

Signe, der til daglig spiller i bandet Nelson Can, var en vred teenager og i stedet for at råbe ind i hovedet på sine nærmeste, skrev hun i 7. og 8. klasse
frustrationerne ned på papir.

- Jeg havde svært ved ikke at grine, da jeg skulle læse det op her ti år efter. Jeg kan jo godt se, hvor åndssvagt det er. Temperamentet er der stadig, men som voksen håndterer man det på en anden måde, fortæller Signe til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Dagbog skal knytte krænker til voldtægtsgarage

I klippet fra første afsnit, der vises mandag aften, giver Signe los overfor sin mor og et konkurrerende basket-hold.

- Jeg har fundet nogle indlæg frem, hvor jeg får lyst til at ringe folk op og sige undskyld, selvom det er så lang tid siden.

- Jeg kan også se, at jeg udøvede en form for selvcensur. Der var for eksempel en dreng, jeg var meget forelsket i. I dagbogen lod jeg som om, at han slet ikke var noget for mig, og at han selet ikke var særlig pæn, haha.

Den opmærksomme seer vil spotte komiker Jonatan Spang blandt publikum til dagbogs-oplæsningen. Signe ved ikke, hvad han lavede der.

- Jeg kender ham ikke, men så ham godt. Han sad sammen med en af mine veninder, haha. Det var lidt mærkeligt.

'Kære dagbog' har premiere mandag aften klokken 21.30 på DR3.

LÆS OGSÅ: Nela bruger fitness-selfies til motivation og karriere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress