Af - 20/03-15 19:16

Populære Jógvan skal synge færøsk scoresangPopulære Jógvan skal synge færøsk scoresang

Semifinalisten fra Syðrugøta kan blive den første færøske vinder af den danske ‘X Factor’ siden Linda Andrews sejrede i 2009.

storybild

Jógvan skal spille en meget personlig scoresang i semifinalen. (Billede: Polfoto)

Den skæggede charmør, Jógvan, er snublende nær at kunne kalde sig den anden færøske vinder i dansk ‘X Factor’-historie.

- Man kan slet ikke sætte ord på, hvordan jeg har det. Det kører rundt i hovedet. Selvfølgelig vil det være træls, hvis ikke jeg når finalen. Det er jo en konkurrence, lyder det, da metroxpress møder Jógvan dagen inden semifinalen.

LÆS OGSÅ: Derfor er Citybois kæmpefavoritter til at vinde X Factor

Fredag efter fredag sidder færøske journalister på plads for at følge den lokale helt, og Jógvans fornemme ridt i ‘X Factor’ har da også gjort ham vældig populær på øerne.

- Jeg har ikke været hjemme og mærke det, men jeg får masser af støtte, det gør jeg virkelig. Det eneste, der fylder min Facebook, er Jógvan fra ‘X Factor’,, forklarer han med et smil og understreger, at han også mærker interessen, når han går rundt i København.

- Jeg bliver virkelig genkendt hele tiden. Det er lidt mærkeligt. Ofte vil de have et billede, og det får de også. Jeg kan godt lide det, haha.

Hør Jógvan fortælle jokes på færøsk her:

Hvorfor tror du, du er så populær?
- Jeg er en mand med skæg, der kommer fra Færøerne og har hat på. Måske det charmerer dem lidt. Hvis man kigger på mig, tænker man nok ‘Ville jeg kysse ham der med skægget?’. Jeg ved det ikke, haha.

I semifinalen giver Jógvan sig i kast med færøske Teiturs hit ‘Josephine’. En sang, der betyder meget for ham.

- Jeg er næsten opvokset med den sang. Når man havde kærester på besøg, så tændte man lige for ‘Josephine’, så blev det lækkert, haha. Et godt råd: Hvis du skal have en pige med hjem, så sæt ‘Josephine’ på, så går det ikke galt. Stearinlys, ‘Josephine’ og en vinflaske, griner han.

Hør sangen her:

LÆS OGSÅ: Fans i chok efter Citybois-ulykke: - Jeg kan ikke stoppe med at græde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress