Af Thomas Brunstrøm - 29/10-15 08:34

FILMANMELDELSE: 'Spectre' er spændende, men ikke spektakulærFILMANMELDELSE: 'Spectre' er spændende, men ikke spektakulær

Den 24. Bond-film er en af de bedre, men skiller sig ikke for alvor ud fra mængden.

Bildstrecke im Grossformat »

'Spectre'
Instruktør: Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Léa Seydoux
4/6 stjerner

Den 24. James Bond-film i rækken er på mange måder en rigtig fremragende action- og spændingsfilm. Men det hovedværk i serien, som især engelske medier har udråbt den til at være, er den altså ikke.

Det skyldes dog ikke håndværket. Allerede fra den imponerende åbningscene i Mexico City står det klart, at niveauet er højt med både tusindvis af statister, eksploderende bygninger og en voldsom slåskamp i og udenfor en helikopter.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: ‘Skyerne over Sils Maria’ er skønne, spildte kræfter

Handlingen derfra afviger meget lidt fra den kendte formel, om end det er klædeligt med både en meget aktuel vinkel om overvågning og en række kække finurlige henvisninger til Bond-universet.

Som enkeltstående film er 'Spectre' dermed absolut udmærket, og spilletiden på knap to en halv time føles egentlig ikke voldsom. Ligesom Daniel Craig med afstand er den mest interessante Bond i mange år. Der er en del andre ting i filmen, der føles mindre epokegørende.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: ‘Sicario’ er en dyster spændingsfilm

Wrestleren Dave Bautistas fåmålte (han har kun én replik) bølle Mr. Jinx er da ganske underholdende, men nogen Jaws eller Oddjob er han altså ikke. Christoph Waltz går det også udmærket som superskurken, men foretager sig omvendt ikke noget, han ikke har gjort mere interessant før - eksempelvis i 'Inglorious Basterds'.

På samme måde er både Monica Bellucci og Léa Seydoux både smukke og sexede, men har ikke rigtigt personlighed eller særlige kendetegn, der gør, at de for alvor skriver sig ind i toppen af Bond-kvindernes kanon.

Og hvor fine actionsekvenserne end er, er der ikke DEN scene, man altid vil huske, som kampvognen, der hærger Moskva i 'Goldeneye' eller parkour-åbningsscenen i 'Casino Royale'.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Søvndyssende spøgelseshistorie

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress