Af - 13/01-16 12:58

Eva Longoria afslører: Disse 'Desperate Housewives' snakker jeg ikke med mereEva Longoria afslører: Disse 'Desperate Housewives' snakker jeg ikke med mere

De gik igennem ild og vand for hinanden i 'Desperate Housewives'. I virkeligheden? Ikke så meget.

Bildstrecke im Grossformat »

'Desperate Housewives' kører stadig over skærmen herhjemme, men faktisk sluttede serien i 2012. Nu fortæller Eva Longoria, der spiller Gabrielle Solis i serien, hvem hun stadig snakker med af de andre skuespillere fra serien.

- Felicity Huffman (Lynette i serien, red.) og jeg bor lige ved siden af hinanden, jeg så hende lige i går. Marcia Cross (Bree, red.) og jeg har lavet noget arbejde sammen for nogle (politiske, red.) kandidater, og vi holder stadig kontakten, fortæller Eva Longoria i The Wendy Williams Show.

Men selv om hun stadig hænger meget ud med 'Bree' og 'Lynette', så er der også et par af de desperate nabokoner, hun ikke ser mere.

LÆS OGSÅ: Husker du Eva Longorias tykke 'datter'? Sådan ser hun ud i dag

- Jeg har ikke set Nicollette Sheridan (Edie, red.) og Teri Hatcher (Susan, red.) i et stykke tid, tilføjer hun.

James Denton , der spillede Mike Delfino, virker det også til, at hun holder kontakten med. Han har nemlig fået en rolle i serien 'Devious Maids', som Eva Longoria producerer.

Hvis man er stor fan af tv-serien, kommer det nok ikke som et chok, at det netop er Nicollette Sheridan og Teri Hatcher, som Eva Longoria ikke ser meget til efter seriens afslutning.

Nicollette Sheridan blev fyret fra serien i 2009, hvorefter hun sagsøgte manden bag serien, Marc Cherry. Han skulle efter hendes udsagn have slået hende og derefter fyret hende, da hun ville gå videre med sagen.

LÆS OGSÅ: Vanessa Williams får undskyldning fra Miss America efter 32 år

Igennem hele retssagen stod seriens skuespillere, herunder Eva Longoria, ved Marc Cherrys side. Sagen endte aldrig med, at han blev dømt.

Han forklarede at hendes fyring havde noget med karakteren at gøre, ligesom at Nicollette havde haft en dårlig arbejdsmorale.

Da serien sluttede i 2012, besluttede hovedpersonerne at give hele filmholdet en lille gave som tak for otte gode år.

Alle fik en taske i gave, hvor der på et kort stod:

- Husk, at du på dine fremtidige eventyr bærer et lille stykke af vores kærlighed og taknemlighed. Tak for otte magiske år.

Kortet var underskrevet af alle hovedpersonerne, undtagen Teri Hatcher.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Sådan ser stjernerne fra 'Venner' ud i dag

Daily Mail skriver også, at Eva Longoria i 2005 truede med at forlade en fotoskydning til forsiden af Vanity Fair, hvis Teri Hatcher skulle stå i midten.

Så måske er det slet ikke så underligt, at hun hverken snakker med Nicollette eller Teri i dag.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress