Af - 23/03-15 22:15

Coster-Waldau: Fedt at Jaime mistede håndenCoster-Waldau: Fedt at Jaime mistede hånden

Den 12. april er danske Nikolaj Coster-Waldau atter aktuel i rollen som Jaime Lannister i ‘Game of Thrones’.

storybild

Nikolaj Coster-Waldau er klar til endnu engang at tørne ud i rollen som Jamie Lannister i femte sæson af 'Game of Thrones'. (Billede: Polfoto/arkiv)

Der er under tre uger til Nikolaj Coster-Waldau i rollen som den søster-elskende Jaime Lannister atter vil gøre Westeros usikker i fantasy-serien ‘Game of Thrones’.

Som optakt til den nye sæson åbner danskeren i et interview med Esquire op for sine tanker om karakteren Jaime Lannister. En karakter, som den 44-årige dansker elsker, selv om han både forsøger at slå børn ihjel og har sex med sin søster.

- Jaime er min yndlingskarakter, fastslår danskeren, der kalder den ældste Lannister-søn for en romantisk fætter.

- Han er en af de få historier i ‘Game of Thrones’, hvor en mand faktisk virkelig elsker en kvinde. Det er forkert på mange planer, fordi kvinden er hans søster, men han elsker hende oprigtigt, og han vil gøre alt for hende. Ved at forsøge at dræbe Bran Stark, forsøger han i virkeligheden at redde Cersei og deres børn. Det er ikke helt sort/hvidt, siger han.

Hvilke følelser gik gennem dig, da du læste, at Jaime ville miste sin hånd?
- Jeg syntes, det var fantastisk. Jeg syntes også, det var fantastisk, da jeg så den første scene, hvor han havde sex med sin søster, fordi det er så stor en følelsesmæssig konflikt. Det var det samme med hans hånd, fordi den var selve hans identitet, og det tvang ham til at genfinde sig selv. Jeg savner dog at slås, indrømmer han.

I interviewet afslører han også, hvilke scener han har nydt mest i serien. Og det var dem med den kvindelige ridder Brienne.

- Jeg elskede scenerne med Brienne, og jeg savner dem. Jeg elskede at være ude i mudderet. Jaime’s bedste scener var dem med Brienne.

Men hvem håber den danske ex-sværdkæmper så vinder slaget og kan sætte sig på tronen til sidst, vil intervieweren vide. Og her lyder svaret lidt overraskende:

- Jeg mener, at de bør brænde tronen. Eller sætte Hodor derop.

LÆS OGSÅ: Borgen-stjerne er med i ny 'Game of Thrones'-sæson

LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke! Så mange år kan Game of Thrones køre endnu

LÆS OGSÅ: TV: Her er den nye Game of Thrones-trailer

LÆS OGSÅ: Serie-etikette: Så længe skal der gå før du kan sladre om handlingen

LÆS OGSÅ: Game of Thrones-forfatter varsler drabelige ændringer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress