Af - 29/09-15 17:09

TV3 om 'Bikini Island': - Vi klapper ikke i hænderneTV3 om 'Bikini Island': - Vi klapper ikke i hænderne

Det er længe siden, at 'Bikini Island' var blandt TV3's mest sete programmer.

Se video herover fra metroxpress' møde med deltagerne før sæsonen begyndte. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

TV3's nye realitysatsning 'Bikini Island' startede ud med bulder og brag og et seertal på 141.000.

Siden er det gået stødt ned ad bakke for programmet, der har mistet godt hveranden seer og ikke har formået at placere sig blandt kanalens 10 mest seete programmer i tre uger i træk. Alligevel trykker man ikke på panikknappen på tv-stationen.

- Vi klapper ikke vanvittigt i hænderne over seertallene, men vi er heller ikke forfærdede, for programmet har haft rigtig fint fat på streaming-publikummet, hvor det faktisk er noget af det, der har klaret sig bedst, siger programdirektør Kenneth Kristensen, der fortsætter:

- Jeg kunne godt have ønsket flere i vores flow-butik, og at kalde programmet for en succes vil være at tage munden for fuld, men vi mener, at kvaliteten er der.

LÆS OGSÅ: Medie: Bikini Island-deltager blev væk fra retten

Han pointerer, at 'Bikini Island' er et helt nyudviklet koncept, og derfor må der påregnes noget tid til at løbe programmet i gang.

Men her med to uger tilbage af den første sæson, er det for tidligt at sige, om programmet er noget, man vil satse på fremadrettet.

- Vi kigger i øjeblikket på vores 2016-planer, det er et stort puslespil, som vi slet ikke har lagt endnu, fastslår han.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager: Ventetiden på programmet er alt for lang

LÆS OGSÅ: Nyt vanvittigt realityshow: Vi bliver vildere end 'Paradise'

LÆS OGSÅ: Wetter blev droppet på tv: Hun var bare tidsfordriv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress