Af Thomas Brunstrøm - 22/09-16 09:46

FILMANMELDELSE: Hænderne op eller bukserne nedFILMANMELDELSE: Hænderne op eller bukserne ned

‘The Magnificent Seven’ er en helt gammeldags cowboyderfilm, og det er faktisk ikke så ringe.

storybild

Filmen er instrueret af Antoine Fuqua, der bl.a. er kendt for Training Day. (Billede: Scott Garfield)

Instruktør: Antoine Fuqua.
Med: Denzel Washington, Chris Pratt
4/6 stjerner

Den lille by i det vilde vesten, Rose Creek, bliver holdt i et jerngreb af den fæle type Bartholomew Bogue (Peter Sarsgaard i slibrig topform), der graver guld og skyder byboere ned i koldt blod, hvis de ikke makker ret.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Nye seere kan ikke begynde her

Den gæve Emma Cullen samler alle byens sidste penge og hyrer den barske dusørjæger Sam Chisholm til at få gjort kål på Bogue. Han samler en lille kulørt flok lovløse, der har anløben moral, men er ferme med skydevåben, og så er der lagt i kakkelovnen til det helt store shoot-out.

Der er noget sært forfriskende over, at man ikke har gjort nogen som helst forsøg på at lave en moderne western eller ændre på en godt, gennemprøvet opskrift.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Skovturen fra helvede

‘The Magnificent Seven’ er en helt old school-cowboyderfilm med brede panorama-billeder, godt med pauker på soundtracket, mænd, der står placeret på hustage alene med det formål at falde skrigende ned, når de bliver skudt og saloons, hvor både musikken og pokerspillet stopper, når en fremmed kommer ind.

Filmen giver sig godt tid til at bygge op mod den store uundgåelige konfrontation, så vi faktisk får tid til at lære de syv lovløse helte at kende. Et par af dem ender stadig med at være lidt underbagte, men Denzel Washingtons hårde leder, Sam Chisholm, er sej, Chris Pratt tilføjer en fin dosis humor og koreanske Byung-Hun Lee giver det hele et eksotisk pift som den fåmælte, men meget dødbringende Billy Rocks.

LÆS OGSÅ: FILMANMELDELSE: Fremragende generationsportræt

Hvis man tager sine kritiske uh-se-mig-jeg-har-læst-film-og-medievidenskab-briller på, kan man sagtens anføre, at filmen ikke tilføjer meget nyt i forhold til originalen fra 1960, som igen var en remake af Kurosawas ‘De Syv Samuraier’ fra 1954, men man er godt underholdt gennem hele filmen, og faktisk når man at føle så meget for karaktererne, at man faktisk godt kan få lidt kløe i øjenkrogene, når det viser sig, at ikke alle syv klarer skærene i den store finale.

En finale som i øvrigt både er ualmindeligt blodig, ganske intens og overraskende opfindsom. Er ‘The Magnificent Seven’ mageløs? Måske ikke, men mindre kan gøre det.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress